Første rejseberetning – om at købe en bil (eller to)

Efter at have glædet os til vores rejse, i hvad der føltes som uendelige tider, var det en stor forløsning af flyve over Rocky Mountains og med bankende hjerte og propper i ørerne lande i Vancouver.

Vi havde regnet med hurtigt at finde en bil og så komme afsted – ud i vildmarken. Men som skæbnen har det med at gøre, når man mindst venter det, spillede den os noget af et puds. Vi har nu været i Vancouver i 6 dage (et par stykker mere end planlagt!) Til gengæld har vi i mellemtiden ejet to biler, mødt et hav af fantastiske mennesker og fået mere hjælp, end vi turde drømme om. Nu er den store dag så kommet, og når vi vågner i morgen, kører vi mod færgen og sejler til turens anden destination – Vancouver Island.

Vi har boet hos udenlandsdanskeren Lisbeth og hendes familie, og det har været fantastisk at blive modtaget med så åbne arme og så stor gæstfrihed (tusind tak, skal der lyde). Når det er sagt, er det historien om vores to biler, vi vil fortælle om, for det har været noget ud over det sædvanlige..

Vi havde fundet en Mazda, som vi syntes lød lovende, på den nordamerikansk udgave af Den Blå Avis (Craigslist). Vi havde en smule hævede øjenbryn, da vores indledende sms-udveksling med ejeren aldrig kom op på mere end enstavelsesord, og han ikke ville give os adressen før vi var på hans vej. For at gøre en lang historie lidt kortere, var det, efter vi var blevet mødt af en fordrukken russer i hoveddøren, (bare rolig, vi var LIGE ved at gå) en ung og utrolig sympatisk fyr, der kom snigende op til hoveddøren. Bilen vi havde set på nettet var der ikke, men holdt hos hans far “He was supposed to bring it back last night, dammit,” et hurtigt blik rundt i indkørslen, og han spurgte os henkastet, om vi ville prøve hans anden bil. Vi kiggede mistroisk på hinanden, og så tilbage på den møg beskidte Mazda. “I’ll wash it for you“, samt et nedslag på 200 dollars, og vi var på prøvetur. Efter at have overbevist hinanden om, at det var en ok bil, samt et opkald hjem til DK for at få vejledning af Pernilles far (Du skylder en øl, Henning!), slog vi til og købte bilen. Derefter gik turen til Autoplan, hvor vi tegnede forsikring, og fik skrevet under på det nødvendige – videre til en miljøvenlighedstest, som vi dumpede med bravour, og tilbage for at tegne en “I-har-dumpet-testen-og-får-en-midlertidig-og-dyr-forsikring”. Men så var vi også endelig de stolte ejere af vores bil.
Lykken varede lige præcis en indkøbstur, for da vi igen drejede nøglen, var det som om, der manglede noget – nå ja, lyden af en spindende motor… SHIT! Paniske ringede vi til den unge fyr, vi havde købt bilen af – han fik et lift af en anden fyr, og efter at havde kæmpet en brav kamp, måtte vi give op. Der blev ringet til en lokal mekaniker, og da alle aftaler var på plads, blev vi sat af ved togstationen. Skuffede tog vi hjemad og afventede at høre nærmere.
Tre lange dage skulle der gå, før vi fik det endelige svar – “This car is never gonna make it to Mexico, you’ll be lucky to get to the US border.” Bum. Der var ikke meget af rafle om, og vi måtte ringe til sælgeren og spørge, om han måske ville hjælpe os med at finde en anden bil, og evt. skaffe lidt mønt for vores nyligt erklærede skrotbunke. Til vores store forbløffelse, og for endnu en gang at understrege, at vi har mødt nogle skønne mennesker, var der ingen tvivl at spore i hans stemme: “I feel so bad about this, guysI guess I’m gonna have to give you my other car.” To minutter senere ankom han i taxa, og ti minutter senere fik vi nøglerne til den bil, vi oprindeligt havde set på nettet. Den blev tjekket igennem af mekanikerne, og da den fik grønt lys, kunne vi omfavne hinanden og genoptage drømmen om at køre fra Alaska til det sydligste punkt i Sydamerika.
Bilen klarede turen hjem, og vi beder alle om at krydse fingre eller medtage den i aftenbønnen. Vi har lyst til at slutte af med et “og de levede lykkeligt til deres dages ende“, men vi må hellere vente til, vi i det mindste er kommet ud af byen.

IMG_0021 Bilkøb
Han vaskede bilen som lovet 🙂 Hvis du vil se lidt andre billeder fra vores ophold i Canada, kan du klikke ind under Nordamerika. Skriv endelig en kommentar, del vores side eller gør, hvad du har lyst til.

Dyt dyt fra Thomas og Pernille

_____________

The first travel story; about buying a car (or two)

We have been looking forward to this trip for so long and our hearts were beating fast when we landed in Vancouver. We thought that it would be easy to find a car that could take us into the wild almost immediately. However, sometimes things do not turn out the way you want them to. We have now been in Vancouver for six days. On the other hand, we have been the owners of two cars and met many amazing and helpful people. Finally, the day has come and tomorrow we drive towards the ferry that will take us to Vancouver Island. We have lived at a Danish woman, Lis, and her family’s house and they have been so great letting us stay for so long (thanks!). Well back to our cars.  

We found this Mazda on Craig’s list. When we got to the address we met this young guy who (after looking around in the driveway) told us, that he didn’t have the car but that it was at his father’s place “he was supposed to bring it back last night, dammit”. Instead, he showed us another slightly cheaper car. We suspiciously look at the car but after we got 50 dollars of the price, we decided to take it for a test drive. When we had been driving around in the block for a while, we told ourselves, that the car was ok. After a lot of paperwork, we were the happy owners of a car.

Our happiness continued for 15 minutes. When we turned the key after some grocery shopping something was missing… oh yeah… the sound of a running engine… Shit! We called the young guy, who came and tried all his secrets spells, but nothing worked. Disappointed we called a mechanic who picked the car up; and we went home empty-handed.

Three days later, we got the sad news from the mechanic: “this car is never gonna make it to Mexico; you’ll be lucky to get it to the US boarder”!!! We called the young guy, we bought the car from, to ask him, if he could help us find another car, and he said: “I feel so bad about this, guys. I guess I’m gonna have to give you my other car”. Ten minutes later we held the key to our new car, and after a successful check at the mechanic, we were on the road continuing our dream about driving trough America.       

[Picture]

He washed the car as promised. If you want to see some other pictures go to “North America” on the page above.

 

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Rejsehistorier / Travel stories. Bogmærk permalinket.

2 svar til Første rejseberetning – om at købe en bil (eller to)

  1. Frede siger:

    Glædelig jul. Frede

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s