På farten i USA

Hvor pokker starter man en rejsebeskrivelse fra et land, der på 6. uge stadig dagligt byder på oplevelser, der ikke minder om nogle andre rejseoplevelser fra selv samme land? Det gør det ikke nemmere at finde et passende sted at starte, at hver stat, vi har rejst igennem (Montana, Idaho, Montana igen, Wyoming, Colorado, Utah, Arizona og Californien), har fascineret os på hver sin måde.
Naturen og nationalparkerne har været overvældende i en helt ubeskrivelig grad. Landskaberne har gang på gang fået os til at måbe og knibe os selv i armen. Er vi virkelig stadig i USA? Vores gamle bil har knoklet sig gennem ørkener så øde og livsforladte, at vi med sved på panden fulgte benzinmålerens vandring mod nul. Kørt os gennem bjerge så rå og forrevne, med veje så stejle, at vi måtte lufte ud pga. røg i bilen – og endda vende om, da vi var sikre på, at den nu ville give endeligt op. Med frustration har vi besøgt mekanikere, der alle har dødsdømt den med: ”It’s just not worth fixing”. Den lever endnu, men hostede sig afsted på I-5 i sydgående retning. Kurs Mexico.

IMG_3151 Utah Little Wild Horse CanyonEndnu en flink og hjælpsom mekaniker

Stillehavet
For ikke at skulle skrive en roman springer vi frem til Californien. Derhjemme har vi begge et nært forhold til havet, derfor kunne vi tydeligt mærke længslen, da vi nærmede os Stillehavet efter to måneder uden at have skuet ud over bølgerne. Der er en helt særlig frihed, dufte og lyde, som fremkalder et væld af dejlige fornemmelser. Da vi nærmede os San Francisco, og dermed kysten, sad vi begge og skuede efter det første glimt af blå. Da det endelig kom, gik et lettelsessuk igennem os. Om det var lettelsen over, at vores bil havde klaret det så langt, eller at vi var nået så langt, er ikke til at sige. Det var som om, der blev startet et nyt kapitel af vores rejse.

_MG_4301 Highway 1En smuk flok strandfugle, “Sanderlings” hedder de på engelsk, går i takt på stranden.

Efter at have brugt nogle oplevelsesrige dage på at suge storbystemningen i os, var det tid til at pakke bilen igen. I vores søgen efter verdens højeste træer, Giant Redwoods, der vokser på bjergskråningerne langs den nordvestlige stillehavskyst, kørte vi nord på. I Muri Woods, ganske få kilometer nord for Golden Gate Bridge, havde vi heldet med os og rig mulighed for at få ondt i nakken af træ-kigning. Fantastiske levende væsner, intet mindre. Derfra gik turen gennem den ene lille hyggelige kystby efter den anden. Med dovne krabbefiskere slentrende ned ad gaderne, kunne de to unge rejsende ikke andet end at trille afsted med store smil på læberne. Endnu længere nord på, befandt vi os pludselig – igen igen – i et helt anderledes landskab end noget, vi før havde set i USA – bløde sandklitter og det rullende Stillehav, aftentåge og solnedgang som kulisse. Vi fik en smule hjemve, for det mindede mest af alt om Vesterhavet.

_MG_4214 Bodega BayPernille lå og puttede i soveposen, så jeg sneg mig ned til stranden og blev varmet igennem af de første solstråler og nød havudsigten.

Roadtrip
Highway 1 er en klassisk amerikansk ”roadtrip”, som vi kørte af ned langs kysten – mere end 1000 km fra første bølgeglimt ved San Francisco til San Diego. Turen var et bombardement af vores sanser, med enorme strande, høje bjerge, overvældende dyreliv, smukke solnedgange og hyggelige små kystbyer. Vi måtte stoppe konstant for at nyde en udsigt, gå en lille tur, tage billeder af søelefanter eller købe lidt lækkerier til den videre færd. Undervejs sov vi i bilen i vejkanterne (når vi ikke blev smidt væk af politiet), på lokales græsplæner eller offentlige parkeringspladser, fordi vi nægtede at betale overpriser på dyre campingpladser.

_MG_4442 Highway 1      Vi nyder udsigten ved stillehavet

_MG_4397 Highway 1Larmende, fede, dovne og ekstremt fascinerende. Vi stoppede adskillige gange langs kysten for at se på disse besynderlige skabninger, søelefanter, der for hundrede år siden næsten var udryddet. 50 af dem overlevede på en lille ø ud for Mexicos kyst, og siden da har de formeret sig til mange hundrede tusinder. 

Vi vil let og elegant springe frem til Los Angeles, for dér fik vi én på opleveren. Vi havde fra mange hørt, at byen er kedelig, alt for stor og ikke meget tid værd. Derfor havde vi kun planlagt en enkelt overnatning i byen. Byen var alt for stor, men ved Venice Beach fik vi fuld valuta for pengene: et FREAKSHOW uden lige udspillede sig kilometer efter kilometer ned langs stranden. Halvnøgne bodybuildere på rulleskøjter; kunstnere på tydeligvis skadelige stoffer; hjemløse, der solgte ting, der aldrig skulle have været til salg – listen fortsætter. En sammenkogning, der mest af alt mindede om lørdag på Roskilde Festival – på en mandag – på en smuk strand ved Stillehavet.

_MG_4483 Highway 1Jaaaaa vi var selvfølgelig også en tur i Hollywood, og trampe lidt rundt på de berømte. 

Kapitlet er ved at være slut… Vi har i dag krydset grænsen til Mexico, bestukket vores første betjent, så alt er som det skal være. Men de detaljer gemmer vi til en anden god opdatering på siden.

Vi glæder os til nye eventyr!

Tak fordi du læste med!

__________________

Where do you start a travelogue from a country that on the 6th week still daily offers experiences that are not similar to any other travel experiences from that same country? It does not make it easier to find a suitable place to start when every state we passed through (Montana , Idaho , Montana again , Wyoming, Colorado , Utah, Arizona and California ) , has fascinated us in different ways .

Nature and National Parks has been so overwhelming. The landscapes have repeatedly led us to gape and pinching ourselves in the arm. Are we still in the U.S.? Our old car has worked its way through the desert so desolate and abandoned that we sweating when the petrol meter went towards zero. It has been driving us through the mountains so rough and rugged, with roads so steep that we had to air out due to smoke in the car – and even turn around as we were sure that it would now eventually die. In frustration, we visited mechanics who all doomed it : “It’s just not worth fixing” . It’s still alive struggling itself along the I-5 southbound. destination Mexico.

The Pacific
In order not to write a novel we jump forward to California. At home we both have a close relationship to the sea, therefore we could clearly feel the longing, as we approached the Pacific after two months without seeing waves. As we approached San Francisco and the ocean, we looked after the first glimpse of blue. When it finally came, we were very relieved. Whether it was because our car had made it so far, or that we had come so far not to say. It was as like a new chapter of our trip had started.

After having spent some eventful days enjoing the big city atmosphere, it was time to pack our stuff in the car again. In our seach for the world’s tallest trees, giant redwoods that grow on the hillsides along the Pacific Northwest coast, we drove north. In Muri Woods, a few kilometers north of the Golden Gate Bridge, we had luck. Amazing living beings, no less. From there we went through one quaint little coastal town after another. With lazy crab fishermen sauntering down the streets, the two young travelers had no choice but to trundle along with big smiles on their faces. Even further north, we found ourselves suddenly – again again – in a completely different landscape than anything we had seen before in the U.S. – soft sand dunes, evening fog and sunset as a backdrop. We got a little homesick, for it reminded mostly of the North Sea in Denmark.

Roadtrip
Loud, fat, lazy and extremely fascinating. We stopped several times along the coast to look at these strange creatures, elephant seals , which a century ago were almost exterminated. 50 of them survived on a small island off the coast of Mexico, and since then they have multiplied to many hundreds of thousands.

We will skip to Los Angeles, for there we got one of an experience. We had heard from many that the city is boring, too big and not very time worth. Therefore, we had only planned staying there for one night. The city was too big, but at Venice Beach we got full value for the money: a FREAK SHOW just unfolded mile after mile down the beach. Half-naked bodybuilders on roller skates ; artists obviously on malicious drugs; homeless people who sold things that should never have been for sale – the list goes on.

The chapter is coming to an end … Today we have crossed the border into Mexico, bribed our first police officer, so everything is as it should be. But that details we’ll save for another good time.

We look forward to new adventures !

Thank you for reading

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Rejsehistorier / Travel stories. Bogmærk permalinket.

3 svar til På farten i USA

  1. Mats.Hansson siger:

    Läser er reser berättelser med stort nöje

  2. Hanne siger:

    Hej begge to!
    Har lige nydt jeres nye video og rejsebeskrivelse, – tænk at I er midt i denne fantastiske natur, hvilken oplevelse. Vi følger jer med glæde, og ser frem til nye historier fra Mexico.
    Godt I griber dagen, livet og – hinanden.
    God tur. Knus fra Hanne og Torben

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s