Mexico City – glæde og sorg, storhed og fald

Efter en tur med natbussen til Oaxaca, seks timer syd for hovedstaden, har Pernilles velfortjente middagslur givet mig en oplagt mulighed for at skrive et lille rejseindlæg. Den stille baggård, som udgør fællesarealet på vores hostel, står i skarp kontrast til larmen, virvaret og størrelsen af Mexico City. Byens kaos sidder stadig i os og efter en uge i en af verdens største byer med mere end 20 millioner indbyggere er det tiltrængt med lidt fred, ro og hygge.

Vi havde planlagt at være tre dage i megabyen, men det endte med at blive lidt mere end en uge. Byen var fuld af overraskelser, og så løb vi ind i et par problemer, der skulle løses, inden vi kunne rejse videre. Ja det var endda så galt, at vi nærmest ved et tilfælde opdagede, at Pernilles ene dankort var blevet hacket, og at der var blevet stjålet mere end 15.000 kr. fra vores opsparing! Vi røg for en kort stund i kulkælderen, for tanken om at have knoklet en hel måned med mandagmorgener og sene lærermøder for at se vores penge forsvinde ud i den blå luft var mere, end vi kunne bære.
Vi kontaktede vores bankrådgiver, og morgenen efter modtog vi den glædelige nyhed, at de heldigvis tydeligt kunne se, at kortet var blevet kopieret og misbrugt – puha! Vi står derfor til at få alle pengene tilbage, og vi var selvfølgelig i hopla.

“Så forløb resten af jeres ophold i Mexico City vel bare efter planen?”, tænker du måske. Men nej, selvfølgelig gjorde det ikke det. For få dage senere, da vi havde pakket og forberedt vores videre færd, blev vi ramt af stor sorg. Vores lille mis, også kaldet en Mazda 626 i folkemunde, havde fundet sig lidt for godt tilpas i garagen under vores hotel og var på ingen måde klar til at køre os hele vejen til den Mexicanske Golf og derfra videre til Belize og Guatemala. Røgen steg fra alle tænkelige steder i motorpartiet, og Pernille søgte hurtigt dækning, da hun var overbevist om, at der var en eksplosion på vej.
Som en sagte hvisken i vinden kunne vi høre stemmerne fra en håndfuld amerikanske mekanikere, der med mørke, hæse stemmer havde dødsdømt vores bil tusindvis af kilometer længere mod nord. “We told you so…
Længe havde vi følt os heldige, for den kørte jo stadig – mod alle odds! Der skulle ikke mange blikke til frem og tilbage mellem de to rejsende, før beslutningen var taget. Det var på tide at lade missen få ro. Vores øjne blev våde, og stemmerne bævrede. Vi stor overfor en uundgåelige sandhed, som vi længe havde skubbet fra os. Nærmest som i en ond drøm var mekanikernes profeti gået i opfyldelse. 

I en forstad til Mexico City blev der givet faste håndtryk, og ny-pressede kontanter skiftede hænder. Vi var 1200 kr. rigere, en ringe trøst for tabet af vores tro følgesvend. 16.470 kilometer kørte vi fra Canada i nord til Mexico City i syd, og vi har elsket hvert et sekund.

Glem alt om missen. Op med humøret! Herunder ser du et lille billedeudpluk – bl.a. fra det største marked i Mexico og de imponerende Teotihuacán-pyramider.

Mex City marked (7)De ELSKER chili i Mexico. Morgen, middag og aften. Rå, tørret, presset, syltet, hakket, moste. Kun fantasien sætter grænser for brugen af chili. 

Mex City marked (3)

Mex City marked (5)          Mex City marked (4)I bananblade tilberedes små såvel som store fisk lige til at tage med hjem. Fastfood på mexicansk. 

Mex City marked (2)       Mex City marked (8)Der handles, spises, flirtes, kysses og leves på “Mercado de la Merced” i hjertet af Mexico. Der er så fuld af liv, at man kan mærke markedets puls adskillige gader væk.

Mex City marked (6)
En gammel kone er ved at bundte krydderurter, der spreder en skøn duft af køkkenhave og lækker mad.
Mex City marked (9)Som sild i en tønde stimler folk sammen om de mest populære køkkener. Der snakkes og smaskes. Bestilles en omgang mere og rækkes ind over. Madkulturen er rig og varieret, med et utal af lokale specialiteter.

Vi besøgte Teotihuacán-pyramiderne 50 kilometer nord for Mexico City. Det var en fantastisk rejse tilbage i tiden og en af de oplevelser, der gør en ydmyg. Templerne er bygget for mange tusinde år siden, som centrum for en relativt ukendt civilisation. Da Aztekerne opdagede templerne og pyramiderne flere hundrede år efter byen var blevet forladt, var det så voldsom en opdagelse, at deres livsopfattelse ændre sig. I følge deres verdensopfattelse, var det hér guderne havde mødtes for at skabe solen og månen. Tilbage står solens- og månens pyramide – 60 og 70 meter høje og lige så store i omfang som pyramiderne i Egypten. Derud over er der en en række mindre pyramider og templer, og der er fundet grave med flere end 200 ofrede krigsfanger.

Mex City Templer (4)Månens pyramide.
Mex City Templer (1)
Pernille holder formen ved lige.

Mex City Templer (2)Udsigt fra Månens Pyramide mod Solens Pyramide. Gennem byen løber en mere end 3 km lang vej, De Dødes Alle, der er flankeret af templerne i forgrunden. Det er intet mindre end en fantastisk oplevelse at bestige pyramiderne og drømme sig væk til storhedstiden for det forgangne imperium. 

Tak fordi du læste med!

Kærlighed fra Pernille og Thomas ❤

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Mexico, Nordamerika, Uncategorized og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

2 svar til Mexico City – glæde og sorg, storhed og fald

  1. Birgitte Høxbroe siger:

    Hej I kære globetrotters, først og fremmest et forsinket til lykke til dig Thomas. Vi er selv først lige kommet hjem fra Wien i går, så jeg havde ingen mulighed for at gratulere på dagen. Keep going strong, Thomas og bevar din fantastiske nysgerrighed!
    Føj for nogle skrappe erfaringer I beretter om, men på den anden side – over 16.000 km og flere måneder med fantastiske oplevelser, det holder jo en god balance, især eftersom dyrets endeligt var til at forudse. Går det nu videre med kollektiv transport? Hvordan er planerne efter Mejico, skal I også se resten af Sydamerika?

    Mange hilsner
    Gitte

    • hoexbroe siger:

      Tak Gitte 🙂 Du har gættet helt rigtigt – vi har kørt med bus siden bilen gav op. Det fungerer virkelig godt, og overraskende velorganiseret! Det er også ret billigt, så det passer os rigtig godt på nuværende tidspunkt. Efter Mexico skal vi til Belize, og derefter til Guatamala. Derfra flyver vi til Columbia, og rejser mod syd langs med Andesbjergene. Udover Columbia bliver det nok til Ecuador, Peru, Bolivia, Chile, Argentina og Brasilien. Derefter skal vi til Asien, og eventyret fortsætter. Vi har efterhånden været længe på farten, og der er dejlig lang tid igen!

      Glædelig jul
      Thomas

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s