Galapagos – ved verdens ende

DCIM100GOPRO

En havfrue og en havskildpadde…

A little english text below 🙂 
På væggen ved siden af klaveret har der altid hængt tre af min (Thomas’) mors smukke tegninger. Med en fin og detaljeret, dog simpel streg, er dagligdagsscener fra Andesbjergene foreviget. Tegningerne blev fra min tidlige barndom akkompagneret med min mors fortællinger om sin ungdomsrejse til Sydamerika – en rejse til en fjern afkrog af kloden, hvorfra der var meget, meget langt hjem. Historierne om de fattige fiskersamfund og de små bjerglandsbyer var en af grundene til, at Sydamerika var højt placeret på listen over steder i verden, jeg gerne ville rejse i. For at sætte endnu mere skub i rejselysten var der ét sted så langt fra fastlandet, så fjernt fra resten af verden, at min mor dengang ikke rejste dertil. Hun håbede på at vende tilbage, men 30 år senere har afstanden til Galapagos vist sig at være for stor. Nu var vi kommet til Ecuador på vores jordomrejse og stod i samme dilemma. Var det for dyrt og for langt at rejse til Galapagos?

Vi mødte enkelte rejsende i Colombia, der med historier fulde af lovprisninger og i en overflod af malende beskrivelser, fortalte om deres oplevelser på øerne. Sammen med min mors ærgrelse over aldrig at være nået dertil og frygten for måske selv ikke at vende tilbage til disse fjerne himmelstrøg var der ingen tvivl – vi måtte afsted.

Et sted i det fjerne..
Så fjernt som Sydamerika er fra lille Danmark, er det næste ikke til at forstå, at der næsten 1000 kilometer længere borte findes en øgruppe, så isoleret, at dyrelivet hér ikke ligner noget andet i verden. Så barskt et miljø, at der skulle gå mange hundrede år fra øernes opdagelse til, at de første beboere slog sig ned. Hvis der findes en ”verdens ende”, må det være her i nærheden… I knap to timer fløj vi ud over det blå Stillehav, før vi begyndte at kunne skimte land i det fjerne.

Velankommet på Santa Cruz fandt vi et hyggeligt sted at bo, Galapagos Dreams, der skulle være vores base på øerne, hvor vi ligeledes fik hjælp til at planlægge forskellige ture til andre øer.

Inden vi forlod Santa Cruz, og mens vi ventede på vores ven Marianne, der ankom dagen efter os, var vi en tur i højlandet midt på øen. Her lever de sjældne Galapagos kæmpeskildpadder – utrolige væsner, der bliver op til 180 år gamle (!!), og opnår en vægt på hele 250 kilo. Det var en stor oplevelse at se disse kæmper vandre roligt rundt i højlandet, hvor tiden går med at spise, slappe af og, hvis man er en han, prøve heldet hos damerne. Nu skal vi jo huske, at vi er på Galapagos, så lige i nærheden var det muligt at kravle ned i flere hundrede meter lange lavetunneler, fra dengang øen blev skabt. Vi fandt hurtigt ud af, at der på disse øer aldrig er langt mellem wow-oplevelserne.

English: For the both of us, Galapagos has always been a place of mystery and legends. A “worlds-end” kind of place. We met some travelers in Colombia, with stories full of praises and an abundance of vivid descriptions, who all told great stories about their experiences on the islands. We were a little worried about our budget though (It was all-ready a mess after Central America and Colombia, both places much more expensive than we had expected!) but we ended up saying to hell with it, and booked our flight. Eventually, our fear of maybe never getting the chance again left no doubt – we had to do it.

Pernille bryder alle regler, og overskrider skildpaddens personlige rum. Heldigvis var der super lækkert græs, så den tog det pænt.

Pernille bryder alle regler, og overskrider skildpaddens personlige rum. Heldigvis var der super lækkert græs, så den tog det pænt.

Galapagos santa cruz lavatunnel

Om aftenen ankom Marianne, og vi gik ud for at spise på den hyggelige restaurantgade. Her bliver der om aftenen slæbt borde og stole ud, så de fylder hele gaden – der bliver tændt op i snesevis af griller, og hummer og lækre friskfangede fisk bliver stegt, mens rejsende fra hele verden deler dagens oplevelser over store kolde øl.

Isla Isabella
Dagen efter skulle vi på vores første tur. Destinationen var Isla Isabella, den største ø i Galapagos øgruppen og også en af de øer, der stadig vokser på grund af vulkanaktivitet (sejt!). Før afgang var der selvfølgelig kaos og stor forvirring på havnen, vi endte dog på den rigtige båd, og drønede snart afsted med store smil, mens de mindre heldige begyndte at brække sig rundt omkring – ren idyl.
Der er langt mellem øerne, og vi sejlede således i knap to timer, før der var land i sigte. Fra havet kunne vi se den forrevne lavakyststrækning, og i disen over øen sås aftegningerne af vulkanen Sierra Negra, som vi skulle bestige dagen efter.

Galapagos Isabela havnen (3)

Havnen på Isabella

Galapagos Isabella (2)

Kender du det, når det bare ikke er til at finde en ledig bænk!?

Første dag på Isabella var der allerede knald på. Taskerne havde knap nok ramt gulvet på vores værelse, før der blev dyttet ude fra hovedgaden – en hovedgade, der selvfølgelig er af sand, og hvor der sjældent bliver kørt mere end 20 Km/t. Efter en kort køretur var vi ved en lille ferskvandssø, et sjældent syn på Galapagos. Her holder der flamingoer til, og selvom vi har set dem stå og glo i zoo et utal af gange, var det sjovt at se dem i deres naturlige habitat. Der blev ivrigt trampet rundt i mudderet, mens næbbet klaprede i vandoverfladen for at filtrere mad fra mudret vand.

Otte frie og vaskeægte flamingoer blev det til.

Otte frie og vaskeægte flamingoer blev det til.

Vores turisttransport! Fint skal det være.

Vores turisttransport! Fint skal det være.

Efter frokost skulle vi på den første snorkeltur, og vi glædede os enormt! Allerede i havnen på vej i båden var der masser at se på – små galapagos-pingviner på lavaklipperne og søløver over alt.

Pingviner i forgrunden, mangrovesump i baggrunden. Kun på Galapagos!

Pingviner i forgrunden, mangrovesump i baggrunden. Kun på Galapagos!

Efter en forfærdelig varm gåtur for at se på forskellige dyr og planter på land, kom vi endelig i vandet. Ps: hvis nogen er i tvivl, trives vi begge bedst ved temperaturer under 30 grader. Vi ved godt at det lyder provokerende i marts måned, beklager.

På gåtur i varmen. Pelikanen her tog en pause fra fiskeriet og nød den smukke udsigt.

På gåtur i varmen. Pelikanen her tog en pause fra fiskeriet og nød den smukke udsigt.

At snorkle på Galapagos er noget for sig. Der er nok ikke andre steder i verden, hvor man på én og samme tur under overfladen er på udkig efter pingviner, havskildpadder, søløver, havleguaner og en bred vifte af tropiske fisk og hajer. Højdepunktet var at observere, hvordan de fuldvoksne havskildpadder slappede af på havbunden på omkring 3 meters dybde. Når de havde brug for luft, steg de roligt op til overfladen, hvor vi lå og ventede, og vi kom således ansigt til ansigt med dem. Det føltes, som om tiden stod stille, og det så bestemt også ud som om skildpadderne blev hængende i overfladen for også at se, hvad vi var for en mærkelig søløveudgave.

Om aftenen var vi helt udkørte, mætte af oplevelser og fulde af varme og livsglæde. Efter en lang gåtur på stranden, en solnedgang i topklasse og kolde øl ved et bål, var dagen fuldendt – perfekt.

Galapagos Isabella (3)

Højlandet og vulkanbestigning
Næste morgen stod den på vulkanbestigning. Vi blev hentet efter morgenmaden og kørte straks mod højlandet og vulkanskråningerne. Vi bør nok lige forklare, at man på Galapagos skal have en officiel guide med sig, så snart man er i nationalparken. Da nationalparken dækker alle øerne på nær byerne, er det altså krævet på enhver tur simpelthen for at beskytte naturen mod de mange turister. Fornuftigt og fint med os, så der ud af med guide og hele svineriet.

Vulkanen Sierra Negra var noget af en overraskelse for os. Vi vidste at den var stor, men da vi fik at vide, at det er verdens næststørste ”aktive” vulkan, med et krater på syv gange ti kilometer, steg spændingen et hak opad. Vi vandrede mod krateret i frodigt terræn og i tæt tåge, men samtidig med at vi nærmede os, fik solen brændt tågen af, og vi kom frem til en hel fantastisk udsigt. Vores guide fortalte frem og tilbage, og vi forsøgte at høre efter, selvom synet foran os gjorde os til elendige lyttere.

Galapagos Vulkanbestigning (1)

Vi vandrede videre langs kraterkanten og ned på den modsatte side af vores opstigning. Her var der dødt og tørt – et helt anderledes men fascinerende sted. Jordens farver skiftede mellem sorte lavasten det ene øjeblik, derefter gule, så orange nuancer. Mange steder var der dybe huller ind i jordens indre, hvorfra der steg varm, fugtig luft op. Vores guide forsikrede os om, at man kunne efterlade et æg ved disse huller og få det perfekt blødkogt med den rette træning.

Marianne og Pernille foran Vulkan Chico, en lille nabovulkan til den store Sierra Negra.

Marianne og Pernille foran Vulkan Chico, en lille nabovulkan til den store Sierra Negra.

Los Túneles
Dagen efter skulle vi tilbage til vores ”base” på San Christobal, men inden da besøgte vi ”Los Túneles” – et stort område, hvor lavastrømme har skabt tunneller og broer, som ligger både over og under havoverfladen. Først ud og balancere over den ene smalle lavabro efter den anden, med sveden haglende af os. Her havde vi vores første møde med ”the bluefooded bubbies”, en skør skabning af en fugl med skrigblå fødder og et ansigtsudtryk, der siger: ”hvad laver jeg her, og hvorfor glor menneskerne sådan på mig”.

Galapagos (5)

Galapagos (6)

Derefter sejlede vi længere ud, hvor havet skummede ind over de yderste lavaformationer, og et par pingviner gjorde os mere end almindeligt ivrige efter at komme i vandet. Afkøling, endelig! Vi ledte længe efter pingvinerne, men måtte nøjes med søheste, mange forskellige fisk og så den fede fornemmelse af at dykke gennem lavatunnellerne og komme op på den anden side.

Galapagos Isabella havskildpadde og Pernille (2)

Galapagos hejre

Tilbage ved basen – og videre igen
Der var hverken bræk eller andre fornøjelser på vej tilbage til San Cristobal, men til gengæld tre meget glade og solbrændte danskere med et hav af nye oplevelser og historier at fortælle. Oplevelser vi aldrig kommer til at glemme, og som vi har glædet os over at kunne dele med jer hér 🙂
For at dette ikke skal blive verdens længste og kedeligste rejseberetning, springer vi flere kolde øl, paradisstrande, grillet hummer og helstegt fisk over, og lader fortællingen fortsætte på den sidste af de tre øer vi besøgte.

San Cristobal har især én attraktion, der fik os til at savle og uden tøven bestille turen dertil. León Dormido, løve klippen, eller Kicker Rock på backpackersprog. Fra havbunden brager klippen lodret op gennem 20 meter vand, blot for at fortsætte yderligere 145 meter lodret mod himlen. Sommerfuglene begyndte allerede at kilde i maven, da vi sejlede helt tæt på klippen, der tårnede sig over os. Iført våddragt og med snorkel i munden var der kun et plask og nogle spark med svømmefødderne mellem os og Kicker Rock. Vandet ved klippen er koldt, og under overfladen var der til at starte med intet andet at se end blå, blå, blå. Som vi kom tættere på, begyndte vi at kunne fornemme den lodrette klippeside under overfladen.  Skiftevis kiggende over og under overfladen for at få hele herligheden registreret, svømmede vi langs klippen. Omkring os svømmede legende søløver, havskildpadder og et hav af fisk. Under os spejdede vi efter hajer.

DCIM100GOPRO

Strømmen førte os hurtigt omkring klippen, og der skulle bruges liiige rigeligt mange kræfter på ikke at drive til havs og blive i sikkerhed. På vores andet ”dyp” var vejret blevet roligere, solen skinnede, og vi svømmede ind i en smal grotte med højt til loftet. Her kom vi helt tæt på legende søløver, mens bølgernes sug fik vandet, og os, til at stige og falde med adskillige meter ad gangen.
Skulle der være nogen tvivl, var det endnu en tur fyldt med oplevelser vi sent vil glemme.

Vores næstsidste dag på Galapagos tog os igen til højlandet. Endnu et skildpaddereservat – ja, dem vil de meget gerne vise frem, en fantastisk strand og et par liter sved. En herlig guide til de tre danskere, en træhytte i en monsterstort træ og så en lang sejltur tilbage til basen.
Galapagos santa cruz (7)

Galapagos santa cruz (6)

Dagen efter var der pludselig gået otte dage, og vi sad i bussen på vej til lufthavnen. Fulde af oplevelser og med en ”wow, har vi virkelig lige været på Galapagos!?” fornemmelse i kroppen, var humøret i top.

Efter timers venten lagde vi os til rette i natbussen til Peru. Nyt land og nye eventyr foran os…

PS: Vi har lavet et separat billedindlæg, da vi har rigtig, rigtig mange billeder. Glæd dig desuden til video fra over og under overfladen.

 

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Ecuador, Rejsehistorier / Travel stories, Sydamerika, Uncategorized og tagget , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

5 svar til Galapagos – ved verdens ende

  1. stine siger:

    Super flotte billeder og spændende beskrivelse af Galapagos. Ved meget mere om øerne nu takket være jer. Misunder jer de vilde flamingoer, pelikaner, pingviner, søløver og det fantastiske landskab. Er ret vild med fuglen med de blå fødder – den ser virkelig ud som om den tænker ”hvad laver jeg her?” Sikken natur og sikket dyreliv. Tak for at dele det og tænk at I har været der!
    Knus fra Stine

    • hoexbroe siger:

      Tak Stine:) Galapagos var helt fantastisk. Det var en stor oplevelse at se dyrene så tæt på og tydeligt at se, at de i deres levetid ikke har været jagtet eller mishandlet af mennesker – rigtig skønt at se. Hvis ikke du selv er faldet over den, så kunne vi endelig i går uploade vores galapagosvideo til siden. Hils derhjemme! Kram fra Thomas

  2. A siger:

    Kære i to, hver gang jeres indlæg osv dukker op, så er det med stor glæde og alt bliver slugt 🙂 Lang tid siden jeg har skrevet her, tiden løber alt for stærkt , det mærker i nok endnu mere . Jeres indlæg om Galapagos og især jeres video gjorde, at vi ser
    på vores egen rejse videoer med lidt andre øjner 🙂 Igen et utroligt sted i har været og billedet med Pernille og fuglen med de blå fødder, fantastiks . Under jeres rejse, er der kommet rigtige mange steder/oplysninger frem, som jeg ikke kendte til og det gør det hele endnu mere spændende. Vil rose jer for alle de gode billeder, måde i skriver jeres indlæg på , det er klasse 🙂 Forsat god tur , skulle hilse fra alle her. Knus faster

  3. Lotte Munch Sørensen siger:

    Hej med jer.
    Jeg har tilfældigt fundet jeres hjemmeside og synes det er så spændende. En veninde og jeg rejser selv til sydamerika i august så det er rigtig spændende og inspirerende at læse jeres hjemmesider. Lige et lille spørgsmål, vi vil også til Galapagos, eneste udfordring er hvordan det lige skal lade sig gøre. Vi har mest fundet sådan nogle båd-cruises dernede, hvor man bor på båden og så sejler rundt mellem øerne. Det er måske ikke helt det vi gerne vil samtidig med at det er enormt dyrt. Hvordan bar I jer ad med at opleve galapagos.? Bestilte i nogle rundture osv inden i kom derud, eller tog i simpelthen bare et fly derud og fandt et sted at bo, og bookede udflugter derude? Det er lige lidt svært at finde ud af det hele. Håber I vil hjælpe og vil smide et par gode råd om Galapagos og rejsen dertil. Jeg håber I nyder jeres rejse rundt i verden.

    med venlig hilsen
    Lotte Munch Sørensen

    • hoexbroe siger:

      Hej Lotte!
      Hvor er det fedt, at du fundet vores side – det er altid dejligt, når folk, der ikke familie/venner falder over vores side.
      Vi vil selvfølgelig meget gerne hjælpe med nogle tips og tricks til Galapagos, jeg tror nemlig, vi fandt en rigtig god løsning dér.
      Vi havde ikke bestilt noget før vi kom til øerne. Vi havde kun købt en flybillet og håbede på at finde et godt tilbud, når vi kom til øerne. De fleste ankommer til øen Santa Cruz (Baltra airport) og tager en bus eller taxi ned til byen Puerto Ayora, hvor alt foregår fra. Der ligger et hav af rejsebureauer, som kan bestille ture for én. Vi besøgte et tilfældigt bureau, for at få en pris på et “last-minut-cruz”, som vi havde hørt skulle være en del billigere – det viste sig dog ikke at være tilfældet – istedet fik vi anbefalet noget, de kalder “programs”, hvor man tager en båd ud til en af øerne, er der i 2-3 dage og tager rundt og ser seværdighederne. Jeg mener, vi gav ca. 1200-1500 kr for en 3 dages tur, hvor alt var inkludret (overnatninger, 3 (gode) måltider om dagen, udstyr, ture, transport, guide). Det meste af øerne er omfattet af nationalparken, derfor skal man have en guide med, og såvidt vi kunne regne os frem til, ville man skulle betale nogenlunde det samme, hvis man gjorde det hele selv. Man kan bestille disse “programs” mange steder – vi endte med at bestille det gennem det sted, vi boede i Puerto Ayora, på et fint hostal, der hedder Galapagos Dreams. De er vildt søde og hjælper med det hele. Vi gav 15 dollars pr person for overnatning, hvilket er billigt på Galapagos med aircondition og morgenmad inkluderet. Vi vil klart anbefale at tage et “programs”-tilbud. Man ser rigtig meget af øerne i forhold til, hvis man tager et cruz. Dagen starter tidligt, og når man kommer hjem sidst på eftermiddagen har man aftenen til at fordøje alle de indtryk man har fået, plus man kan gå på opdagelse selv, nyde solnedgangen med en kold øl ved havet. Slet ikke værst! Men det er jo smag og behag hvad der passer bedst.
      Vi tog en 3 dages tur til Isla Isabella, hvilket var en kæmpe oplevelse. Hvis du ikke allerede har set det, har vi en ret fin video liggende under ´rejsevideoer – Galapagos´ – fin til at få gang i rejsefeberen:) Derefter var vi på en tur til San Crisobal, hvilket også var fantastisk – især snorkling ved Kicker Rock, wauw….
      Der er ikke meget at sige, andet end GLÆD JER!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s