Den peruvianske stillehavskyst

Efter en uge i Peru troede vi, at vi havde vænnet os til endeløse ørkenstrækninger. Vi troede ikke, der kunne blive mere bart og øde, mere simpelt og smukt.
En sen aften ankom vi til Ica, en umiddelbart uanseelig by på vej sydpå. Herfra tog vi en taxa ud af byen, ud i mørket. Vores chauffør kørte turen med en rutine, der ikke blot skyldtes hans mange år bag rattet, men ligeledes at mange rejsende før os har gjort det lille sted i ørkenen til et adrenalinfyldt stop.
I mørket fornemmede vi kun, hvordan høje skygger rejste sig over byen på alle sider. Vi kneb øjnene sammen for at gøre konjunkturerne i landskabet mere tydelige, men mod den sorte nattehimmel kunne vores trætte øjne ikke stille noget op. Vi var enige om at komme tidligt op dagen efter for at få opklaret, hvordan ørkenen omkring oasen tog sig ud i dagslys.
Da vi næste morgen trådte ud på gaden, udbrød vi begge et langtrukkent, dybtfølt waaaaaauw. Over os rejste sig, hvad der lignede en nærmest lodret sanddune i helt utrolig højde.

Pernille Sandduner (1)
Som vi før har skrevet, er Peru et land fuld af kontraster. I oasebyen Huacachina (som du kan se på billedet herunder), befandt vi os pludselig et sted, som vi aldrig havde drømt om at se i Peru – eller i hele Sydamerika for den sags skyld. Med sand i støvlerne, sved i øjnene og en tætsluttende ørkenstemning tog vi på selvguidet tur i dette utrolige landskab. 

Huacachina oase
Oasen ligger med høje sandduner på alle sider, og udover at være et populært sted for backpackere at køre i larmende “buggi-cars” fungerer byen også som resort for velhavende peruvianere.

Pernille Sandduner
Det var udmattende at kæmpe sig til tops på de højeste duner, men al besværet værd, når pulsen igen blev tålelig, og udsigten kunne nydes fuldt ud. På vej ned var det en helt anden historie: Med vilde junglehyl og sand piskende omkring os spurtede vi ned ad sanddunerne kun akkurat med balancen i behold.
Selvom det efterhånden er mere end en uge siden, vi slap legebørnene fri i ørkenen, drysser der stadig sand ud af skoene. En skøn måde at blive mindet om en sjov og anderledes rejseoplevelse på.

Paracas National Reserve

Paracas         Paracas kyststrækning
Syd for Lima, dér hvor havet møder ørkenen, besøgte vi et lille stykke beskyttet land. Stedet skulle vise sig at være mere end blot hav og ørken – fossiler, fiskerlandsbyer og døde søløver på stranden gav os mere end rigeligt at bruge tiden på.

Paracas kyststrækning 2
Pernille bliver blæst godt igennem på toppen af et klippefremspring, der umiddelbart bag fotografen styrter i havet. I baggrunden er et lille fiskerleje, hvor vi kort efter kunne iagttage de hårdtarbejdende mænd slæbe dagens fangst op på kajen.

Paracas kyststrækning (7)    Paracas kyststrækning (8)
Hajer, rokker, krabber, koralfisk og snegle var blandt dagens fangst på den lille havn i Paracas. Gamle skrotbunker blev i en hast fyldt til bristepunktet for derefter at sætte kursen nord på mod Limas mere end syv millioner fiskeelskende indbyggere.

Paracas kyststrækning (6)
Om bilerne senere på dagen bruges til andet end fisketransport melder historien ikke noget om, men helt sikkert er det, at den lugter af FISK.

Paracas kyststrækning (5)        Paracas kyststrækning (4)
Et par rokker og en håndfuld hajer var dagens nok mest indbringende fangst. Selvom fiskerne brugte relativt små både fik vi at vide, at fiskeriet er i store problemer på grund af overfiskeri. Rovfiskeri er måske en bedre beskrivelse… Der er ingen regulering af fangsterne, og på den måde gør fiskerne langsomt men sikkert sig selv arbejdsløse.

Paracas kyststrækning (10)
En flok unger leger på fiskernes både. Rent tøj og gode former – Peru har økonomisk vokseværk, og selvom fiskeriet ikke er, hvad det har været, tjenes der penge nok til at forsørge familien.

Paracas kyststrækning (9)        Paracas kyststrækning (2)
Det lille offentlige toilet på havnen samt en stor, død søløve i utrolige farver på stranden nogle hundrede meter derfra. Lugten behøver vi ikke komme ind på, men med stabil pålandsvind var dette helt sikkert den bedste vinkel at tage billedet i.

Paracas kyststrækning (1)
Fiskelejet i det fjerne, ørkenensandets flotte farver og havet og himlen, der kæmper en hård kamp for at være mest blå – Paracas er et smukt sted, og set i bagspejlet ville jeg ønske, at vi havde brugt mere tid der.

Lima
Lima
Perus hovedstad Lima er en megaby uden de store charmer. Hér tjenes der penge og arbejdes hårdt uden for mange overvejelser om dagen i morgen. Lidt facts: Peru har et af verdens største stigninger i BNP, og med en forventet stigning i 2014 på omkring 6%, er det et af latinamerikas absolut største økonomiske lokomotiver. Samtidig er inflationen den laveste i denne del af verden, så der er mange grunde til optimisme.

Lima (1)
Foran en gammel kirke i byens gamle centrum sad en ældre dame og solgte forskellige nødder. Selvom arbejdsløsheden er høj, er der utrolig mange, der tjener til dagen og vejen ved at sælge alt mellem himmel og jord fra små omvandrende og improviserede butikker.

Bag damen, nede i kælderen, under kirken og det smukke gamle kloster, så vi byens gamle katakomber. Med mere end 25.000 registrerede lig, og mange, mange flere i dybe skakte, var det et utroligt syn af gå fra det ene lavloftede rum til til det næste.

Lima besøg på værelsetBare så vi ikke får klager fra folk, der ikke kunne sove på grund af uhyggelige forestillinger om tusindvis af støvede skeletter: Vi fik et mildest talt uventet besøg på vores værelse i Lima. Især taget i betragtning, at vi boede på 3. sal. Intet mindre end to store skildpadder kom listende over dørkammen, og kravlede med stor ro ind under vores seng. Vi måbede noget, kløede os selv i hovedbunden, men blev så enige om, at de selvfølgelig skulle ud. Da vi endelig fik de tunge sataner bugseret tilbage over dørkammen og ud på den store terrasse, gik det op for os, at ejeren af vores hostel var noget af en dyreven. Udover skildpadderne spankulerede der en påfugl rundt, og i to bure havde ejeren et par enorme amazonpapegøjer.
Et ensformigt og forudsigeligt liv kommer vi vist ikke til at få problemer med lige foreløbig 🙂

Tak fordi du gad læse med!

Kærlighed fra Thomas og Pernille

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Peru, Sydamerika og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s