Machu Picchu

Vores tur til “Det gamle bjerg”, som Machu Picchu betyder på quechua (inkaernes oprindelige sprog), startede med skuffelse og ærgelse. Da vi forud for vores ankomst til Cusco havde forhørt os om prisen for at komme til et af kontinentets allerstørste seværdigheder, fik vi oplyst en pris, der øjeblikkeligt fik os til at droppe planerne. 300 dollars – per person! Føj for en overpris, så kunne de såmænd beholde deres gamle bjerg for dem selv. Selvfølgelig ærgrerede det os, for vi havde hørt, at stedet er fantastisk.

På hyggetur gennem Cuscos gamle gader fangede et stykke A4-papir vores opmærksomhed: “Go Machu Picchu 2 day/1 night, 100 dollars” – 400 dollars billigere var nok til, at vi trådte ind i butikken for at høre nærmere. Et kvarter senere var vi de glade indehavere af to billetter til Machu Picchu.
Næste morgen startede vores alternative billige tur – først syv timer i minibus, der bl.a. førte os op i iskolde bjergpas på 4300 meter efterfulgt af en nervepirrende nedkørsel til junglen, hvor det meste af tøjet røg af igen. Derefter gik turen ad en smal grusvej mejslet ind i klippeside og med en rivende flod 100 meter under os. Med 20 nervøse turister i bussen holdt chaufføren tungen lige i munden, og vi ankom først på eftermiddagen for enden af en 10 kilometer lang vandretur ad gamle togskinner, der førte os til Aguas Caliente, vores overnatningssted før opstigningen til inkaernes glemte by.

på vej til machu
Med den rivende flod ved siden af os, junglen omkring os og lodrette klippevægge med Machu Picchu på toppen over os, var turen langs togskinnerne hovedsageligt en fed oplevelse. Vi grinte lidt af de turister, der valgte at betale 50 dollars for den 10 kilometer lange togtur til Aguas Caliente, men vi må nok erkende, at der blev grinet lidt mere af os, da toget kørte forbi os 6 km inde i vandreturen og regnen stod ned i stænger. Efter knap to timer i den silende regn var overskuddet langsomt blevet overhalet af sult og kulde, og først ved mørkets frembrud traskede vi trætte ind i den lille by, fandt den centrale plads, hvorfra vi blev vist til vores hotel. Fremme, endelig!

machu (2)   Machu Piccu (3)
At træde ind på selve ruinområdet var magisk. Tågen hang tungt omkring landskabet, og vi kunne kun svagt skimte de høje bjerge i det fjerne. Vi havde været oppe kl. 5.20 om morgenen for at tage en tidlig bus op til toppen af bjerget, hvor inkaerne af uforklarlige grunde valgte at bygge en umulig by.

machu piccu (1)
Som vores guide havde lovet, lettede tågen langsomt, alt imens mere og mere af det smukke landskab blev afsløret. Med lodrette klippevægge hele vejen ned til floden under det gamle bjerg og lige så stejle, men langt højere bjerge, på den anden side af kløften var udsigten ikke til at slå. Pludselig stod det klart, hvorfor dette sted er et af verdens syv vidundere.

Machu Piccu (4)
Morgenduggen hang som perler på ruinernes mosbelagte overflader.

Machu Piccu (2)
Vi spiste tidlig frokost med en udsigt i topklasse.

machu machu (1)
På de stejle klippesider blev der bygget avancerede terasser til dyrkning af afgrøder og græsning af husdyr. Med den rigtige tykkelse af jorden og den rette mængde grus og sten derunder undgik inkaerne, at deres afgrøder blev ødelagt af den sjældne men ødelæggende frost.

Machu Piccu nye venner
Ligesom i resten af Peru er der lamaer over alt på Machu Picchu. Om det er for turisternes skyld, eller fordi de agerer som græsslåmaskiner, melder historien ikke noget om. Pernille blev både venner med denne lamaunge og drengen, der i fuld fart løb rundt for at klappe samtlige lamaer.

Machu Piccu (6)
Den verdensberømte udsigt over Machu Picchu. Nok et af de mest fotograferede steder i verden fortjener sin titel. Vi var vilde med stedet, og man kan i det mindste ikke se på billederne, at der ved middagstid var adskillige hundrede mennesker på bjergtoppen.

Machu Piccu (7)
Strengt forbudt – fandt vi ud af.. Fordi bjergsiden hvert år synker med flere centimeter, frygter myndighederne et katastrofalt jordskred inden for den nærmeste fremtid. Derfor er billeder som dette med til at forkorte stedets levetid, og hoppen og trampen er derfor forbudt. Vi har forkortet stedets levetid med adskillige dage og vil skamme os den dag, det hele styrter i afgrunden…
OBS: Langt frækkere banditter end os har startet en hjernedød trend på Machu Picchu: Det helt store hit er nøgenløb mellem ruinerne, hvor blege vesterlændinge i jagt på Facebook-likes bliver jagtet af forargede vagter. Vi undrede os noget over skiltene med forbud mod nøgenhed, men kun fordi vi først om aftenen læste følgende artikel, der gjorde os meget klogere:
http://politiken.dk/rejser/temarejser/ECE2233412/beroemt-vidunder-plages-af-noegne-turister/

Ja, verden er et smukt og meget mærkeligt sted, hvor folk blandt andet betaler overpris for at smide tøjet. Vi er glade for, at turen trods alt blev mulig, og vi fik en ordenlig én på opleveren.

Glæd dig til billeder fra verdens højeste bjergsø, Titicaca, hvor gamle indianerstammer oprettede samfund på flydende sivøer, som den dag i dag stadig har mange hundrede indbyggere. Find ud af hvorfor i næste afsnit 🙂

Tak fordi du læste med!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Peru, Sydamerika og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s