Tørrede dyrebabyer og lækre frugtdesserter

ADVARSEL: Dette indlæg bør ikke ses i umiddelbar forbindelse med mad. Overhovedet. Når det er sagt, er der ikke andet at gøre end at byde velkommen til den bizarre verden. I Bolivia hersker overtro og til tider direkte gale indbildninger, hvilket vi i dette oplæg vil prøver at vise og forklare.

I Bolivia er det, så vidt vi ved, umuligt at finde et supermarked. Derfor fylder de lokale markeder rigtig meget i hvilken som helst by. Det er her man spiser samtlige af dagens måltider, hænger ud, sladrer, køber ind, opdrager sine børn, jager gadehunde, røver turister etc.
Nå, tilbage til overskriften! Vi har efterhånden set et væld af mærkværdige ting på diverse amerikanske markeder, fra Mexico i nord til Chile i syd, men i Bolivia nåede galskaben nye højder. I forbindelse med et hyggeligt formiddagsbesøg på markedet i byen Ouoro stødte vi på noget så bizart, at vi efterfølgende grublede i timevis over, hvorfor sådan noget overhovedet er til salg…. stribevis af boder med tørrede dyreunger og- fostre!

Døde dyrebabyer (4)Har du netop smidt din rugbrødsmad med kødpølse tilbage på tallerkenen og stoppet med at tygge, fordi du er i tvivl om, hvorvidt du ønsker at sluge bidden – ja så vil vi bare sige, at du var advaret. Tørrede fostre har aldrig været et kønt syn, det ved alle. Fra snore i loftet hang et bredt udvalg af – i denne butik – hovedsageligt lamaunger. Med eller uden pels? Tidligt i fosterstadiet, eller død netop efter fødslen? Du betaler – du bestemmer.

Døde dyrebabyer (1)
Vi er ikke heeelt sikrer på, hvad vi har hér, men højest sandsynligt meget små lamaer. Lamaen repræsenterer i følge de gamle trosretninger fertilitet, og derfor er udsmykninger med lamaen (malerier ikke fostre) set over det meste af regionen.

Døde dyrebabyer (2)
Denne bod havde et særligt bredt udvalg af veludviklede lamaunger, de fleste med dejlig blød pels. Ved denne bod måtte Pernille stoppe op og tage en dyb indånding. Det viste sig hurtigt ikke at være nok for hendes dyreelskende hjerte, og hun gav kort besked om, at hun ville vente ude på gaden.

Døde dyrebabyer (6)
Det er bestemt ikke kun lamaen, der bliver tørret og hængt op til salg. Vi ved ikke, hvordan det forholder sig med anskaffelsen af disse fostre i praksis – er det aborter, slagtede dyr med unger i maven eller måske “road kills”? Helt sikkert er det dog, at man kan fylde posen med alt fra et tørret føl (til venstre i billedet) til bittesmå hundehvalpe (til højre i billedet), kattekillinger, fugleunger og sågar frøer.

Døde dyrebabyer (10)
Et nærbillede af et lille føl. Snøft…

Potosi ofringsgaver
Nu må det være nok med makabre billeder og tid til en forklaring: Vi var selv kommet frem til, at der måtte være noget religiøst inde over – hvorfor skulle folk ellers gøre SÅ obskure ting? Selvom næsten alle bolivianer er katolikker, hænger der stadig et væld af gamle skikke ved – det vil sige overtro og ældgamle ritualer. I Potosi (byen, der med stolthed fører turister ned i minerne uden for byen, hvor børnearbejde under slavelignende forhold er dagligdag, og folk kan regne med at leve 10 år fra den dag de begynder arbejdet i minerne – nej vi tog selvfølgelig ikke på sådan en umoralsk og hjernedød tur), mødte vi en boliviansk kvinde, der kunne tale engelsk, og vi så vores snit til at spørge ind til vores fosterobservationer. Det viser sig, at man bruger de tørrede fostre og dyreunge til ofringer til guderne. Især omkring påske og andre højtider er der stor omsætning, da enhver familie bør gøre lidt ekstra end at bede i kirken. Som du kan se på billedet herover, kan man tilføje små amuletter med billeder af det, man ønsker “velsignet”: fertilitet i familien, at huset bliver stående et år endnu, held bag rettet, en god høst, en god fest osv. Så hvorfor så fostrene?! Tja, det kunne vi ikke rigtig få et “officielt” svar på, men vores bud er, at det må have noget at gøre med, at de er “rene og uskyldige”. Og sådan er det jo med religion og overtro – gak i låget 🙂

Efter en ordenlig omgang babydød var det tid til lidt lækkert. Vi satte kurs mod udkanten af markedet, hvor en snes damer har små fine dessert -og juicebutikker.
Desserterne bestod diverse eksotiske, friske frugter, to forskellige slags farverig géle, en sød yoghurt, creme, flødeskum og lidt kokosdrys på toppen. Potentialet til en overdådig smuk dessert var der, men på disse kanter er det som om, de fleste forsøg på elegance og raffinement altid er akkompagneret med lyden … KLASK…. Så som skæbnen har bestemt det for Bolivia, var desserten ikke smuk – men i det mindste forbandet lækker og sprængfyldt af smag og kalorier.

Døde dyrebabyer og dessert

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Bolivia, Sydamerika og tagget , , , , , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s