Salar de Uyuni – det handler om ørken! Og flamingoer…

Efter første dag på turen, hvor vi hang ud af vinduerne på jeepen med tungerne flagrende ud af munden af ren forbløffelse over de smukke landskaber, vi befandt os i, troede vi ikke, at anden dag ville kunne måle sig med sin forgænger. “Very, very long day tomorrow”, havde vores chauffør, der ellers ikke talte engelsk, fortalt os. Vi var ikke i tvivl om, at det skulle tages seriøst – når en mand lærer tre, måske fire sætninger i løbet af 18 års arbejde med turister, er det bare om at spidse ører og rette ind, når han deler guldkorn ud.

Som hovedregel forløber sådan en “very, very long day” med en del kørsel og heldigvis en hel masse stop undervejs. Vejene, vi kørte af, var ofte ikke andet end hjulspor i det bløde ørkensand, og fra tid til anden valgte vores chauffør en helt anden vej, sin egen vej, ud over stepperne uden tegn på andre mennesker.

uyuni (21)
Forestil dig et barskt månelandskab – ikke en busk, ikke en dråbe vand, ikke en fugl på himlen. Kun dig, den tynde luft og en horisont prydet af vulkaner. Det er en solid opskrift på fede oplevelser, og Salar de Uyuni skuffede bestemt ikke. Vi tog os en lille romantisk slændretur ned af en af de få tegn på menneskelig aktivitet og blev foreviget af vores ven Donata, der også skal have fotokredit for de næste to billeder samt de tre sidste i dette indlæg – vores standart kameralinse er desværre gået i stykker, så vi havde problemer med at få taget de billeder, vi gerne ville. (Thank you for the pictures Donata and David!!!!!)

Uyuni (37)En ældgammel kone stod på gadehjørnet i en lille landsby midt i ingenting. Klædt i de smukkeste klare farver, og med et ansigt rynket af den stærke ørkensol var hun et syn, vi sent vi glemme. Der er noget ganske særligt ved de ældste koner (og mænd), vi ser, i disse øde egne af verden. De har en udstråling og en karisma, der hænger tykt i luften, og deres tilstædeværelse udgyder respekt og venlige smil fra enhver. De har levet barske liv, set lidt af hvert og kan fortælle historier til langt ud på de sene nattetimer – kig lidt for længe ind i deres klare øjne og du bruger resten af dagen på at tænke over de store spørgsmål i livet…

Uyuni (38)
Billedet her er fra de tidlige morgentimer foran vores salthotel. Dagen starter ved solopgang 6.30, og knap har solen sluppet horisonten før den lille lamaunge får sin sutteflaske. Gæt engang, denne lama er den absolut blødeste ting i verden!? Korrekt, det er den.
Hunden i baggrunden er mor til to bedårende hundehvalpe, der var skyld i, at vi knap nok fik Pernille med os videre.

Uyuni (26)       Uyuni (23)Hen mod middagstid stoppede vi ved en gruppe af besynderligt udformede lavaklipper, perfekte til bestigning og livsglade hoppebilleder. Hvad, der var mindst lige så besynderligt, var de stærkt grønne svampe, der voksede på klipperne. I enorme størrelser! Se næste billede.

Uyuni (22)
Sten hårde var de og ganske tørre. Personligt havde vi aldrig set sådan nogle før, og vi blev hellere ikke meget klogere på dem før vi skulle videre.

Uyuni (30)   Uyuni (31)
En jeep er god at kravle på, når landskabet omkring en er fladt som en pandekage. Jeep-bestigning og flyvende numsebilleder – det er da lige til at overskue 🙂

Uyuni (27)
Et af turens højdepunkter var en række laguner med det til fælles, at de er hjem for tusindvis af flamingoer. Tre arter er der, lidt forskellige i størrelse men hovedsageligt forskellige på deres farvemønster. Glem alt om de dovne, halvlade flamingoer fra zoologisk have – hér var der knald på de besynderlige fugle. Med hænderne bag ved ørerne for at forstærke lyden blev man mødt af et fantastisk flamingoorkester, der tydeligvis havde langt større dagsordener end blot at spise mikroskopisk plankton og hvirvelløse dyr.

Uyuni (29)
Et sjældent syn for to danskere – en flyvende flamingo. Den prægtige fugl er smuk nok i sig selv, men når den slår vingerne ud, basker et par gange, slipper vandet for så lydløst af svæve gennem luften … wauv et syn.

Uyuni (9)
Den sidste sø, vi besøgte denne dag, var “den røde lagune”. Søen er fyldt af rødt sediment, og når det blæser (det blæste virkelig meget, da vi var der!) bliver det oprørte vand farvet knaldrødt. Pludselig gav det virkelig god mening, at flamingoerne er røde, selvom de to ting vist ikke har noget med hinanden at gøre.

Uyuni
En ensom flamingo vader gennem det blodrøde vand…

Uyuni (35)
Fra et udkigspunkt højt over søen kunne man virkelig nyde den absurde farve. Med kontrasten fra himlen, saltaflejringerne i søen samt det vand, der ikke er farvet, fremkom den røde sø nærmest magisk – næsten giftig at se på.

Uyuni (34)
Vi takker endnu en gang vores venner for billederne – vandet er måske lidt rødere end det var i virkeligheden, men who cares, det er utroligt smukt.

Uyuni (33)
Blod rødt vand, salt og tusindvis af flamingoer. Vi vil aldrig glemme vores tur i det sydlige Bolivia – et af de mest besynderlige steder, vi endnu har set.

Uyuni (32)
Kan man andet end at smile og være lykkeligt? Næppe!

Tak fordi du tog med på jeeptur i Salar de Uyuni!
Kærlig hilsen fra de to globetrottere

 

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Bolivia. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s