Chile – et enligt indlæg

Som overskriften indikerer, bliver dette det eneste indlæg fra Chile. Ikke fordi vi ikke har oplevet en masse. Vi har rejst tusindvis af kilometer fra nord mod syd, krydset Andesbjergene to gange, besøgt Argentina for en kort bemærkning – men: I Bolivia gik vores kameralinse i stykker, og det har begrænset vores mulighed for at tage billeder betydeligt. Det har været ærgerligt, men vi har samtidig nydt bare at være til stede og suge til os. Vi har taget rigeligt af mentale billeder:) Heldigvis har vi fået skudt nogle få billeder, og de udgør dette indlæg.

Vi krydsede grænsen fra Bolivia og ankom en solrig eftermiddag til San Pedro de Atacama. En ørkenby i et landskab fyldt af muligheder for rejsende. Vi havde tre dejlige dage i området, hvor vi bl.a. lejede et par cykler og kørte ud i det blå. Derudover sov vi i telt og nød de kølige nætter i bjergene.

chile (3)I “Valle de Luna” blev der trampet godt igennem. Det var laaang tid siden vi sidst havde kørt på cykel, så efter et godt stykke over 40 kilometer på mildest talt elendige grusveje, kunne vi, hver gang vi satte os ned i adskillige dage, nyde påmindelsen om turen.
Nå nok piveri! Det var et smukt og anderledes ørkenlandskab med alt fra grotter, huler og knirkende bjergsider til enorme sandduner.

chile (7)   chile (2)   chile (5)
På opdagelse i den menneskeforladte månedal. Normalt besøger folk området i organiserede grupper, så når man på egen hånd begiver sig afsted, får man hurtigt hele området for sig selv. Her er vi på vej gennem en række smalle kløfter, hvor bjergsiderne skiftevis bestod af klippe, sandsten og klare krystaller af en art, formenenligt et resultat af det enorme pres på sandstenen gennem millioner af år.
Ps. det blå skær stammer fra kameraet, der driller, ikke krystalklipper 🙂

chile (8)
Vi skulle have haft en lommelygte med, for ikke særlig langt inde i grotterne blev vi mødt af en mur af kulsort mørke. Med skorpioner og andet kryb i området valgte vi ikke at fortsætte i blinde på alle fire.

chile (6)
Klippesiden, der delvist bestod af blød sandklippe og hård krystallignende klippe, var blevet formet på vilde måder af regnen. Ikke et sted man havde lyst til at falde eller rutsje ned over!

chile (10)Hjemløs? Næsten. Da vi ankom en tidlig morgen til vores næste destination, La Serena, var lyset ganske vist tændt i stuen men døren låst, og ingen reagerede på vores insisterende banken på døren. Nå, frem med soveposerne og så var der heldigvis god tid til at lukke øjnene lidt efter en dårlig nattesøvn i bussen. Pernille følte sig ret ussel, men blev forsikret om, at der helt sikkert også ville være lukket alle andre steder i byen.

chile (9)
Ved havnen i nabobyen Coquimbo var der gang i den. Et stort og stinkende fiskemarked fik os til at droppe alle planer om friskfanget fisk til frokost, og i stedet nød vi synet af enorme, voldsomme hansøløver. Havnen var fuld af dem! De kæmpede mod hinanden, smæskede sig i gammelt fiskeaffald og hoste slim og råddenskab op. De var ulækre og arrede – store svin, for at kalde en spade for en spade, og mindede ikke meget om de søløvekolonier, vi har set tidligere på turen. Parolen på molen er vel bare grovere, når man er en tonstung hansøløve.

chile (13)  chile (11)
Mågerne holdt sig også til, for så snart en enorm søløvehan kastede sig i bølgerne, overtog de spisekammeret.
Til højre er vi kommet ud i bjergene igen, til Pisco Elqui. Pga. vores kamera har vi kun meget få billeder fra de to nætter og tre dage derfra, men vi fandt et fantastisk sted til vores telt op ad en klar bjergbæk, hvorfra vi gik på rov efter vindruer og anden frugt omkring de mange vingårde, der lå i dalen.

chile (12)Det er lækkert at komme hjem fra en lang vandretur med poser fyldt af vindruer, lime og et granatæble. Ved bålet om aftenen fik vi smagt os gennem de lokale vine, mens vi grillede chorizopølser og så stjernerne titte frem én efter én.
Som du nok kan fornemme, har der været hygge og livsnyderi på programmet i Chile. Vi har rejst utroligt meget i Mellem – og Sydamerika, ofte været på farten og oplevet ufatteligt meget. Før vi sætter os på flyet mod Asien, var vi enige om at tage det roligt, fordøje de sidste syv måneder – og fordøje en masse gode bøffer og god, billig rødvin. Missionen er i aller højeste grad fuldført, og vi har de sidste to uger haft det herligt i hinandens selskab, især fordi vi har været halv-snaldrede meget af tiden 🙂

Tusind, tusind tak fordi du har fuldt med på vores rejse. Og et endnu større tak, hvis du har været med på sidelinjen siden Canada for mere end syv måneder siden. Det har været fantastisk, uforglemmeligt og livsbekræftende i ekstrem høj grad.

Nu starter anden halvdel af vores rejse, og NØJ HVOR VI GLÆDER OS!!

 

 

 

 

 

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Chile, Sydamerika. Bogmærk permalinket.

2 svar til Chile – et enligt indlæg

  1. Entesar siger:

    Kære Thomas og Pernille,
    I kan tro jeg nyder at læse jeres fantastiske og eventyrlige beretninger, ikke mindst de smukke natur billeder..
    Ønsker jer en god tur til Filippinerne! Take care both

    • hoexbroe siger:

      Hej Entesar!
      Hvor er du sød, og mange tak! Dejligt at vi kan glæde andre end os selv 🙂 Håber alt er vel hjemme på NVP, og at I kan holde hovedet højt, på trods af de kommende ændringer.

      Mange hilsner fra varmen
      Thomas (og Pernille)

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s