Palawan – et tropisk paradis

Endelig! Så har vi så småt fået vejret og føler, at vi er landet med begge fødder på jorden. Asien er et hæsblæsende sted, men efter to uger på Filippinerne har vi det meste af tiden haft palmernes skygge over os, en snorkel i munden eller en brummende motorcykel mellem benene.

Vores første asiatiske indlæg er fra det nordlige Palawan. Øen er omkring en times fly fra Manila, men alt er anderledes. Tempoet er sat helt ned, der bliver gjort en indsats for at bekæmpe forurening og indsamle skrald, og så er der også lige de tusindvis (ok, måske bare hundrede) af øer, der som perler på en snor pryder den nordlige kyst.

Vi ligger hårdt ud med en omgang paradisbilleder. Læn dig tilbage og forestil dig livet hér.

_MG_1564 Palawan life
På vej væk fra byen og ind i nationalparken – området i det nordlige Palawan er legeplads for vandhunde og rejsende, der skal lade batterierne op.

_MG_1589 Palawan El Nido
Med base i den lille by El Nido tog vi ud i det beskyttede naturområde Bacuit Archipelago. Hér går ens vådeste paradisdrømme i opfyldelse. Med garanti. vandet er så klart, at man overvejer, om det kan betale sig at hoppe i for at snorkle. Så er der selvfølgelig de 35 grader og den bagende sol, der gør, at man i største hast springer i for at blive kølet af.

_MG_1596 Palawan El Nido
De små både er typiske for Filippinerne og ses over alt, hvor der er vand – hvilket er over alt 🙂 Sagde vi ikke, at vandet var RET klart?

_MG_1615 Palawan El Nido
Vores super cool båddreng arbejder med ankeret før frokost. Under båden gemte der sig nogle af de smukkeste koraller, vi endnu har set, og det siger efterhånden ikke så lidt.

Efter en time i vandet var maden klar, og vi satte os i palmernes skygge. Fulde af oplevelser smagte maden fantastisk, og vi måtte rose drengene på båden for deres fine arbejde med en tropisk strandbuffet.

_MG_1471 Palawan El Nido
Tilbage på fastlandet var der bestemt også noget at komme efter. Denne smukke strand var blot 10 minutters kørsel fra El Nido, og før vi havde set os om, var vi solbrændte efter en afslappende og skøn dag ved vandet. Las Cabanas hedder stedet, hvis du selv ender med at tage til El Nido 🙂

_MG_1469 Palawan El Nido
Las Cabanas. En lokal knægt har alt han har brug for – en væltet palme som udspringsvippe og krystalklart vand.

_MG_1446 Palawan El Nido
Flere legende børn. Når der nu er en smadret båd, kan man lige så godt tage delene og bygge sin egen lille skude. Uden for Manila og Cebu City (to store byer) har vi heldigvis ikke stødt på så voldsom fattigdom – i hvert fald ikke så desperat og insisterende som i byerne. Lad os bare sige, at vi så nogle ubehagelige ting i Manila, så behøver vi ikke gå mere i detaljer her blandt paradisbillederne.

_MG_1651 Palawan El Nido
Love, love, love… Det er svært ikke at holde rigtig meget af hinanden, når man i fællesskab rejser jorden rundt og gør hinandens vildeste rejsedrøm til virkelighed. Tak til hinanden ❤

_MG_1480 Palawan life
Pernille tager en slapper på en fiskerbåd efter dagens anstrengelser. Heldigvis havde vi også husket et par kolde øl og nogle chips – og så kan du på billedet nedenunder se, hvad vi sad og gloede på:)

_MG_1523 Palawan life
Pernille poser lidt, mens solen går ned.

_MG_1543 Palawan life
Solnedgang ved Bacuit Archipelago – we love life!

_MG_1704 Palawan life
Vores simple, men billige og dejlige værelse 50 meter fra stranden:) 48 kr. pr. nat, og to tilfredse budgetministre.

_MG_1708 Palawan life  _MG_1735 Palawan life
Der skrives lidt udkast til hjemmesiden (dette indlæg!) og slappes af i en rolig stund i El Nido. Til højre er vi på scootertur på øen – og var rigtig glade for, at vi ikke var med denne jeep. En forbipasserende standsede ved siden af os og konstaterede efter et hurtigt kig ind i den tomme bil “The driver is dead

_MG_1417 Palawan
De lokale æggesælgere. Desværre havde vi lige spist og sprang derfor ikke på deres lokkerier om udviklede æg – dvs. et æg med en kylling i, kogt og stadig dejlig lun.

Vi må hellere tilføje, at vi de sidste dage har spist krokodille, grisehjerne og kyllingeindvolde – bare så I ikke tror, vi er nogle sarte tøser 😉

Når vi får lidt mere plads på computeren, kan du glæde dig til mange flere lækkerier fra Filippinerne. Så lover vi også, at vi skriver lidt mere om befolkningen, deres liv og væremåde.

Tak fordi du læste med!

Kærlighed fra Pernille og Thomas

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Filippinerne. Bogmærk permalinket.

2 svar til Palawan – et tropisk paradis

  1. Tom Jones siger:

    It’a good to see you guys are having a great time and amazing experiences. We met in Utah at Capitol Reef. I told you that I was going to Patagonia. My plans changed and instead I went to Botswana for two months. I just returned to the USA last night. I’ve enjoyed following you two. Thanks for the inspiration.

    • hoexbroe siger:

      Hi Tom! Good to hear from you, and great if you could find a little inspiration in our trip! If I was from The US, I would choose Botswana as well, you have plenty of mountains back home! Hope you had a good and trouble free time?
      Good luck finding your way back out into the world!
      All the best
      Thomas and Pernille

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s