Seoraksan National park

Rygterne om Koreas eftersigende bedste nationalpark var løbet den i forvejen, og vi havde ikke svært ved at vælge, at vi ville bruge den ringe tid, vi havde, til at søge udendørs i landet hér. Seoraksan National Park ligger i den nord-østlige del af landet, tæt på Nordkorea men endnu tættere på havet. Der var heldigvis ikke langt fra Seouls pulserende morgentrafik til frisk luft og fuglesang. Et utal af tunneller og to timer i bus og vi sad og spiste utrolig billig sushi med duften af havet stående ind af restaurantdøren. Tak for mad og fuld fart på til nationalparken. Efter at have fundet et koreansk motel, der gik med til Thomas’ frække prisforslag for to overnatninger, satte vi kursen mod bjergene.

01 _MG_3165 Korea
Pernille sikrer sig gudernes velsignelse ved at lave det mest brugte håndtegn i Asien. “Appelsiiin” er selvfølgelig savnet, men som man siger: “When in Rome, do as the romans“.

02 _MG_3085 Korea        03 _MG_3103 Korea
Der er svært at overskue, hvor mange gange vi blev stoppet i Korea for at folk kunne tage billeder med os. Pernilles lyse hår kunne havde indbragt betydelige summer i billedafgift, men vi havde det selvfølgelig (de første to dage) sjovt med at få taget billeder med fremmede.
Billede to: Thomas tager en slapper under træernes skygge. Det var længe siden, vi sidst havde siddet i en stille løvgrøn skov, så hele turen gik i høj grad ud på at suge stemningen til sig og få fyldt rejsebatterierne op igen.

05 lille_MG_3159 Korea
En klassisk udsigt i parken. Fantastiske grønne farver så langt øjet rækker kun afbrudt af enorme granitklipper og høje bjerge i det fjerne. Store dele af parken var desværre utilgængelig pga. brændfare, men vi fandt rigeligt med udkigsposter, små skovstier og brusende floder til at holde os beskæftiget i et par dage.

06 _MG_3213 Korea
Vi satte kursen mod et af parkens højeste punkter, og mens sveden haglede af os, gik det i timevis støt opad. Mod enden af hiket blev vi hjulpet på vej af stejle trapper, der gjorde den ellers utilgængelige og ganske lodrette klippevæg mulig at overkomme.

06 _MG_3216 Korea
Pernille trasker op ad den føromtalte trappe. I modsætning til Sydamerika, hvor den tynde luft i Andesbjergene tvang os til at holde regelmæssige pauser, var det her muligt at løbe op kap op ad trapperne, indtil vores skælvende ben skreg på pause. Der var langt op!

07 _MG_3235 Korea
På toppen ventede det Sydkoreanske flag triumferende, og vi greb straks chancen for nogle sejrsbilleder. Stående på toppen af et bjerg, et utroligt sted som dette, blev vi igen grebet af en stærk følelse – følelsen af at have taget livet og skæbnen i egne hænder og gøre det, vi synes, er det mest fornuftige at gøre med vores liv på nuværende tidspunkt.

09 _MG_3308 Korea   10 _MG_3336 Korea
Fra udkigsposten på toppen fortsatte bjergryggen mod både nord og syd. Et lodret og svimlende fald på begge sider af os førte de lodretter klipper mod afgrunden, inden de blev grebet af skovens trækroner. Bølgende i blæsten bar det grønne løvtæppe vores blikke mod det fjerne hav i øst – siden mod solnedgangen i vest.
Billede to: Turen ned fra bjergene gik som en leg, og trods trætte knæ og fødder nåede vores smil uden problemer op til begge ører, da vi efter mørkets frembrud sad med en dampende Kimchi gryderet på bordet mellem os. Dage som disse føles som om, de tilføjer adskillige måneder til livslængden, og vi forventer efterhånden begge at runde de 180 år, inden vi takker af.

17 _MG_3485 Korea
Der var gode muligheder for at gå i seng med ondt i nakken i Seoraksan National Park. Bjergsider som denne er ikke til at undgå at stirre lidt for længe på, men heldigvis sad vi samtidig dybt optaget af en lille klokkefrø-koloni for foden af bjerget, så vi kom der fra uden unødvendige smerter.

13 _MG_3383 Singapore    14 _MG_3438 Singapore
Udover smuke skove, høje bjerge og frisk luft bød nationalparken også på frøjagt. Mere præcist var vi på udkig efter de klokkefrøer, der siden Thomas’ barndom har kvækket lysigt i stuen. Vi havde heldet med os og fandt et lille vandhul med en stor bestand. Hvis du vil se flere billeder af de små søde og smukke padder, kan du under rejsevideoer finde en lille film dedikeret til Thomas far.

Tak fordi du læste med igen!

Kærlighed fra Thomas og Pernille

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Østasien, Sydkorea og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s