Shanghai – vi er i Kina!!

Der er noget helt særligt ved at ankomme til Kina. ALT er anderledes, og som rejsende får man konstant smidt indtryk af alle afskygninger i hovedet – man må forholde sig til det på den ene eller anden måde eller falde endnu hurtigere om, end man ellers ville:) Kina er et land, som man hurtigt får en kærlighed/hade-forhold til. På en og samme tid er landet så forskelligt fra det ene sted til det andet, at man mange gange vil føle, at man nu rejser i et helt nyt land. Verdens mest folkerige nation er både en af de hårdeste destinationer, vi har haft på vores jordomrejse, men ligeledes en af de absolut mest belønnende at rejse i. Det er helt sikkert ikke sidste gang, vi har været i Kina, og vi glæder os til at vise jer, hvad vi har oplevet i denne omgang.
Kort fortalt rejste vi fra vores ankomst i Shanghai til Beijing, og derfra vestover mod det tibetanske plateau. Vi endte vores rundrejse i Chengdu efter et par uger i de tibetanske pilgrimmes fodspor.

Vores første indlæg fra det enorme land er fra Shanghai – en af verdens største byer – og som for os var porten til Kina.

_MG_4922 Shanghai
I Shanghai stod vi med valget mellem ultra moderne hoteller, indendørs pool og luksus fra morgen til aften eller et lidt snusket hostel i den gamle bydel. Valget var selvfølgelig aldrig rigtig et valg, for vi elsker at træde ud af “hoveddøren” og direkte ind i det asiatiske mylder af gadeliv. Heldigvis var vores værelse rent, og vi havde vores eget toilet – begge dele ville blive noget af det vi knap en måned senere ville savne mest i hele verden.

IMG_5074 Shanghai
Ved ankomsten til et nyt land – og især til et land som Kina – er der nye og spændende ting på menuen. I en balje foran en lille lokal restaurant sad en snes fede grønne frøer og så mildest talt småfornøjede ud. Vi bestilte én frø hver, langtids-marineret i citron og koriander, serveret rå og med ris til…. Selvfølgelig gjorde vi ikke det, men havde det ikke været for stanken af beskidt mosevand fra baljen, havde vi måske haft endnu et dyr på “det har vi prøvet at spise”- listen.

_MG_4934 ShanghaiImproviseret marked på gaden foran vores hostel. Ordet “dyrevelfærd” findes med garanti ikke i Kina, og vi vil på det kraftigste råde ethvert medlem af Anima til at finde andre rejsedestinationer 🙂
Ps – køb økologiske æg!

Shanghais største attraktion er byens utrolige skyline, der især i mørke er fantastisk smuk. Hver aften stimler tusindvis af mennesker sammen på den modsatte side af floden, hvorfra flashaffyrende turister fra hele verden prøver at gengive storheden i neonlysets skær.

_MG_5078 ShanghaiAfgangshallen i Shanghai South Train Station må uden problemer kunne rumme selv de største fly – den var ENORM! Selvom køen til billetlugerne var noget af en slåskamp, gik resten så glat og smurt som overhovedet muligt.

_MG_5082 Shanghai          _MG_5084 Shanghai
På lidt over fem timer tilbagelagde vi de 1300 kilometer fra Shanghai til Beijing i et af de nye lyntog, der effektivt gør Kina langt mindre smertefuldt at rejse i. Dette var selvfølgelig første og eneste gang vi kom med sådan et tog, så fra Beijing og videre vest på gennem Kina gik det i sneglefart med alskens transportformer.

Velkommen til Kina.

 

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Østasien, Kina og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s