Langmusi – Tibets ‘creme de la creme’

Adskillige dages rejse fra nærmeste storby ligger smukke Langmusi. Hér, højt i bjergene på det tibetanske plateau, er der langt til horisonten, men aldrig langt til det næste eventyr. Området er et overflødighedshorn af muligheder for friluftsfolket toppet af med smukke og hellige buddhistiske klostre og god tibetansk mad. Hvad mere kan man ønske sig? Faktisk ikke mere, så tusind tak, Langmusi.

Vi havde tre dage i området og brugte dem hovedsageligt på at søge op i bjergene og ud over stepperne. Med udsigter som den, vi nød på billedet herunder, er det ikke svært at forstå, hvorfor Langmusi spås en gylden fremtid.

Vi advarer på forhånd mod stor trang til at rejse til Kina. Videre læsning er på eget ansvar!

_MG_6954 Tibet
Langmusi er perfekt til dagsture ud i det blå. Det er nemt at navigere på sletterne med bjergene som pejlemærker, og når der ser så mega lækkert ud, har man jo bare lyst til at blive ved med at gå, og gå, og gå….

_MG_6920 langmusi
Vi vandrede ud af byen gennem store fåreflokke, op gennem et bjergpas og ned gennem denne dal, hvor en stor flok yakokser holdt til. De var heldigvis fredelige, og vi undlod om aftenen at bestille yakokse, som vi ellers spiste meget af i Tibet.

_MG_6874 langmusi
Frokostpause på en lille grøn bjergtop. Vi havde adskillige dage med regn, rusk og lave temperaturer i Tibet, så da solen endelige kikkede frem, var det som en lun forårsdag i maj. Nyde nyde nyde!

_MG_6917 langmusi   _MG_6847 langmusi (1)   _MG_6618 langmusi
En dal fuld af yakokser, en å fuld af skrald (typisk Kina) og sommernormader, der har slået lejr tæt på byen.

_MG_6744 Tibet
En anden dagstur tog os højt op i bjergene på den anden side af byen, end hvor de bløde bakker er. Hér herskede de rå og nøgne klipper, og med vind og regn var det som om, vi på én dag var gået fra sommer til sent efterår. Længe leve varm kakao! Og længe leve dén udsigt… (Ps bemærk lille Pernille midt i billedet!)

_MG_6776 langmusi
HVAD DRIKKER MØLLER?!?!?!?! Mon man nogensinde stopper med at skrige åndssvage ting, når man står i en dal? Jeg håber det ikke.

_MG_6721 langmusi _MG_6685 Tibet
Landskab i bjergene over Langmusi med uvejr på vej.

_MG_6871 langmusi _MG_6801 langmusi (1)

_MG_6634 langmusi IMG_5112 Langmusi
Pernille får et lift over en flod og en lille guidet ridetur af en flink fyr.

_MG_6863 langmusi
Det er som at se en rig mand i en blæret bil, når man hygger på sin cykel; man når lige at tænke: “årh, dét ville ikke være helt ringe… og så alligevel nej tak” På samme måde var det at iagttage hyrderne højt oppe i de øde bjerge. Et rent, frit, simpelt og uskyldigt liv – hvis man ser romantisk på det – men samtidig en tilværelse i frost, kulde og mørke otte måneder om året, med så få midler, at man livet igennem skal vende hver en mønt. Udsigten på hans arbejdsplads er til gengæld ikke til at slå…

_MG_6944 langmusi _MG_6941 langmusi
Er det dårligt, når det er en bydue, der er logo på din chokolade? Og skal man blive nervøs, når tre knægte på knallert stopper og bare glor på én? Og når de bliver ved med at glo?

_MG_6983 langmusi _MG_6984 langmusi
Sidst men ikke mindst en lille “opdatering”, om man vil, fra de tibetanske landeveje. De er stadig i gang, netop som du læser dette. De startede nok klokken 06 i morges, måske lidt før, og de har med stor sandsynlighed langt igen. Enten har de så lidt mad og drikke på sig, at man ikke kan se det, ellers har de slet ikke noget. Det betyder ingen ting.
Det er de tibetanske pilgrimme, vi taler om, og de er nogle hårde hunde. Med slidte knæ og hænder og beskidt pande knokler de sig afsted mod en helligdom i det fjerne. For hvert skridt skal de ned og røre jorden med panden og op igen – ét skridt og gentagelse.
De er afsted for at sikre sig selv og deres kære et godt helbred, en god høst, en mild vinter eller andet, der kan gøre livet nemmere. De er på farten for at tilbede deres gud. En gud der betyder langt mere end deres eget liv – forstå det eller ej. De får os andre til at ligne nogle utaknemmelige luksusdyr, og sætter spørgsmålstegn ved meningen med livet. Vi var heldigvis hurtigt enige om, at rollerne gerne måtte forblive, som de var, denne tidlige aften i juni måned.

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Østasien, Kina og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s