Chengdu og Leshan Giant Buddha: Verdensrekorder og farvel til farvestrålende Kina

Hvis du et kort øjeblik blev i tvivl om, hvorvidt du var ved at læse vores sidste oplæg fra Kina eller ved en fejl havde googlet “verdens sødeste panda”, så slå blot koldt vand i blodet! Vores blog indeholder i dag BÅDE vores sidste Kina-oplæg, verdens sødeste panda OG hele to verdensrekorder. Hvad siger du så!_MG_7013 langmusiLad os skære det ud i pap: “Verdens sødeste panda” er ikke en officiel titel men derimod en privat pris, vi personligt overrakte til dette lille røde kræ. Gud, hvor er den kær…
Dagens første verdensrekord: Chengdu, en af Kinas største byer, er hjemsted for verdens største panda-avlsprogram. En hel zoologisk have er dedikeret til Kinas nationaldyr, og udover den store, bløde og rare panda, vi alle kender, er haven også hjem for den røde panda – en langt mindre fætter til den “rigtige panda”.

_MG_7031 langmusiMan skal bestemt ikke være kamerasky, hvis man er Panda i Chengdu. Kineserne har tæt på ingen manerer – overhovedet – så kigger pandaen væk på det forkerte tidspunkt, bliver der prompte råbt fra publikum og til tider sågar kastet ting efter de stakkels dyr. Kina altså… _MG_7043 langmusiEn rund hyggebamse, der ikke har meget andet at lave end at spise bambus, kigge på pandadamer og vise musklerne frem. Vi kunne sagtens dele 25 billeder af spisende eller sovende pandaer med jer, men vi besøgte pandaerne på en forfærdelig varm og derfor doven dag, så spændingen deri ville være begrænset.

—— Tid til endnu en verdensrekord!!!!!

_MG_7066 langmusiVi holder altid, hvad vi lover, i hvert fald når det er på skrift. Så mine damer og herrer; nyd synet af intet mindre end VERDENS STØRSTE BUDDHA-FIGUR/STATUE-i sten!
I år 713 havde en lokal munk efterhånden fået nok. De voldsomme vandmasser fra Minjiang, Dadu og Qingyi floderne, der mødes for foden af statuen, gjorde livet surt for lokale fiskere og for de handelsmænd, der rejste på floden. Nok måtte være nok. Munken fik sat byggeriet i gang, og da det stod færdigt i år 803 (munken havde inden da stukket sine øjne ud, for at overbevise den lokale regering om vigtigheden af projektet, og var sikkert død af alderdom) havde den enorme mængde klipperester fra byggeriet ændret flodens forløb og gjort den langt mere rolig end før. Længe leve Buddhas beroligende effekt – alle var glade!

Leshan Kæmpe Buddha er 71 meter høj (knap det dobbelte af rundetårn), har 28 meter brede skuldre og 6 meter lange øjenbryn. De lokale siger, at “Bjerget er en Buddha, og Buddha er et bjerg.”

_MG_7093 langmusiDen absurd store Buddha i frøperspektiv. På siden af Buddhaen går en snoet trappe ned fra toppen af bjerget, så man får bedst mulig udsigt af hele herligheden.

_MG_7109 langmusi
Et forelsket par ved UNESCO’s Leshan Giant Buddha. Ubegribeligt, hvad mennesket er i stand til! (Altså, at bygge så stor en Buddha!) Det var kort sagt en vildt fed oplevelse.

Fra Chengdu hoppede vi på et fly til Bangkok, hvor vi mødtes med Pernilles forældre. Et helt igennem vidunderligt gensyn med to af de fire bedste forældre i verden. Glæd dig til at se, hvad vi lavede af ballade i Thailand 🙂

Tak fordi du var med på en kigger!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Østasien, Kina og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s