Ny verdensdel! Første møde med Centralasien

Efter 11 måneders hjerteknusende langdistancekontakt via Skype, Facebook og e-mail, var det med buldrende sommerfugle i maven, at vi ventede på vores baggage i lufthavnen udenfor Bishkek (hovedstaden i Kirgisistan). Tænk, at Thomas’ bror stod lige på den anden side og ventede på os! Det var næsten ikke til at forstå. Stakkels Thomas, alt for opsat på mødet, overså en vinkende Jacob en lille meter fra sit ansigt. “Har han virkelig glemt, hvordan jeg ser ud?” har lillebroren nok tænkt – men vi fandt hinanden, fik krammet livet halvt ud af hinanden, og efter en times tid i taxa, hvor vi febrilsk ledte efter et hostel, der ikke fandtes, ankom vi til et andet sted, hvor vi kunne sove. Trætte, lettede og lykkelige over at se hinanden igen blev der bestilt store fadøl fra den lokale udendørsservering. De store, hjertevarme smil var slet ikke til at få under kontrol. Tænk, at vi sad i Kirgisistan – midt i Centralasien, klar til eventyr. Pernille, Jacob og Thomas. De tre musketerer, ridderne om det runde bord.

Vores rejseplaner for Centralasien skulle vise sig at blive ændret omkring 80 gange, men denne første lune sommeraften i Bishkek havde vi en plan A: Skaf visum til Kazakhstan. Det kunne vi bare ikke, da vi havde fået forkerte åbningstider at vide; naturligvis på en fredag, så vi var tvunget til at være tilbage i byen mandag morgen. Det gav os til gengæld en god undskyldning for at tage på vores første vandretur sammen – noget vi alle tre havde set meget frem til!

Under et døgn i regionen: Ud i naturen!
30 km syd for Bishkek ligger der en smuk nordlig afstikker af Tian Shan-bjergene (”Himmelbjergene”). Her tog vi på en vandretur med en enkelt overnatning i Ala-Archa National Park. Vi (Thomas og Pernille) havde ikke været ude at vandre i bjergene med overnatning siden Sydamerika, og Jacob skulle hele to år tilbage for at finde sit sidste bjergbesøg, så alle var enige om en stille og rolig tur. Det vil sige så stille og rolig som naturen tillader, for den har altid sine egne planer.
Kort fortalt nåede vi ikke at slå mere end en kvart lejr op, inden vi blev overrumplet af et voldsomt regnvejr. Mens regnen hamrede ned over os, prøvede vi at holde os selv og de vigtigste ting tørre under bivuakken. Regnen stilnede kortvarigt af, og mens vi pilede rundt mellem hinanden, glædede vi os over, hvor effektivt og “professionelt” vi kunne slå lejren op i lynende fart.
Natten lang buldrede et enormt uvejr over os. Vi gentager: Enormt! Lyn, der lyste hele nattehimlen op, blev efterfulgt af en dyb, rumlende og eksplosiv torden. Man kunne let forestille sig, hvordan himlen snart ville flække i to, og det var tydeligt at høre, hvordan lyden løb hen over himmelhvælvingen for at runge videre i bjergdalen; ofte varede tordenskraldene længere end tiden mellem lyn og lyd. Tryg og glad som hun var, sov Pernille som en sød, lille sten, mens Thomas og Jacob lå og talte sekunder natten lang.
Vores første nat i naturen skulle vise sig blot at blive en forsmag på de prøvelser, vi skulle møde i Centralasien de følgende 5 uger.

_MG_7436 Jacob pasbilled
Tænk at kunne komme til Ala Archa National Park fra downtown Bishkek på knap 40 minutter. Der er dejligt ved Farum Sø 40 minutter fra Rådhuspladsen, men for fanden Ala Archa, giv os lige en chance i Danmark…! Vi vandrede op gennem dalen mod Ratsek hytten i 3200 meters højde – men som omtalt længere oppe skulle vi liiige i form til bjergene. Indrømmet: 16 dage med Pernilles forældre i Thailand havde ikke ligefrem forbedret vores udholdehed – kun på den korte distance mellem morgenmadsbordet og op til baconskålen blev der sat rekorder.

_MG_7467 Bishkek    _MG_7694 Bishkek
Når man skal vænne sig til højden er der rigelig tid til at flette blomsterkranse til håret og nyde livets små mirakler – som de mørke-lilla blomster hér.

_MG_7464 Jacob pasbilled         _MG_7491 Bishkek
Jacob springer et lykke-spring i Tien-Shan bjergene, mens Pernille renser vand med vores SteriPen.

_MG_7495 Jacob pasbilled
Det kom ikke som en overraskelse for os, at vi ikke nåede op til hytten i 3200 meter. I stedet gik vi off-road – i højere og højere tempo som tordenskyerne rullede ind over os. Efter regnskyllen af bibelske dimensioner fik vi sat lejren op, og solen kvitterede med et smil gennem skydækket. Tag lige et ekstra kig på den udsigt dér!

_MG_7511 Jacob pasbilled
Jacob udfordrede bjergene med sin berømte “er det alt du har at byde på, tøsedreng?“- positur. Han fangede tydeligvis en vejrgud i det forkerte humør – vi fik i hvert fald naturens voldsomme kræfter at mærke natten lang. Ved 01-tiden, da uvejret tog endnu et skridt op ad “vi blæser seriøst væk lige om lidt, hvis ikke vi bliver ristet af et lyn inden“-skalaen, kom en våd Jacob krybende ind i to-mands teltet. Vi fik plads til alle, og liggende helt tæt i bjergene kunne vi følge med i naturens rasen. Vidunderlig, og lidt skræmmende, oplevelse.

_MG_7493 Jacob pasbilled  IMG_7615 Bishkek
Venstre: Jacob spænder vores bivuak op efter det første regnskyl. Højre: Pernille kommer ud af sin puttehule for at få en omgang aftensmad.

_MG_7535 Bishkek
Et af de der magiske øjeblikke, I ved nok…

_MG_7594 Bishkek
Solnedgang i Ala Archa National Park.

IMG_7619 Bishkek
To glade brødre i fantastisk matchende udstyr. Nej, vi kordinerer ikke tøj!

IMG_7666 Ala Acha (2) IMG_7666 Ala Acha (1) IMG_7666 Ala Acha (3)IMG_7666 Ala Acha (4)
Jacob og Thomas vågnede tidligt og gik ud på bjergskråningerne for at vente på morgensolen. Mens solen lod vente på sig, fik vi sneget os tæt på denne lille gnaver, der var i fuld gang med at fylde sit forrådskammer op til den lange vinter. Vi sad i omtrent 30 minutter og nød synet af den hårdtarbejdende lille fætter.

_MG_7684 Bishkek
Vi så endelig vores snit til at krybe ned og kigge ind i forrådskammeret. Vi kunne næsten høre David Attenboroughs forklare om gnaverens livsbetingelser og kampen for overlevelse her i de barske bjerge 40 minutter for hovedstaden i Kirgisistan.

Glæd dig til at læse meget mere om vores rejse i Centralasien – vi vender snart tilbage

Tak fordi du læste med:)

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Centralasien, Kirgisistan og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s