Pamir Highway: The Roof Of The World – kapitel 1

Tag med på vores rejse på en af verdens mest øde, utilgivende og barske veje. Pamir Highway er en sagnomspunden kæmpestrækning, der strækker sig fra Osh i Kirgisistan til Dushanbe i Tadjikistan. Gennem øde ørkenlandskaber og ufatteligt uvejsomt bjergterræn snor vejen sig afsted. Vi lejede en jeep og chauffør og brugte seks dage på strækningen. Ud over turen på Pamir Highway tog vi en afstikker mod syd gennem Wakan Valley på grænsen til Afganistan.

Marco Polo var det første menneske, der berettede om rejsen i de øde bjergegne, efter han i 1200-tallet tilbagelagde de øde strækninger på hesteryg. Den dag i dag føler man, at man om nogen steder kunne støde på ryttere fra 1200- tallet her. Lad os citere Marco Polo, for han rammer hovedet på sømmet:
“The plain is called Pamier, and you ride across it for twelve days together, finding nothing but a desert without habitations or any green thing, so that travellers are obliged to carry with them whatever they have need of. The region is so lofty and cold that you can not even see any birds flying. And I must notice also, that because of this great cold, fire does not burn so bright, nor give out so much heat as usual.”

Velkommen på Pamir Highway og i Wakan Valley!

PamirHighway vores rute
Først et lille oversigtsbillede for at hjælpe med geografien. Vores rejserute på Pamir Highway er tegnet med rød. Den orange er vores rute før Pamir, samt den sydlige afstikker vi tog i Wakan Valley.

_MG_8352 Pamir
Pamir Highway dagbog, 23. juli 2014 – Dag 1:
Vi stod tidlige op og tog på markedet inden vi skulle mødes med vores chauffør kl. 09. Vi skulle have rigeligt med forsyninger pakket til turen, for i de små landsbyer ville priserne være skudt voldsomt i vejret. Meloner, æbler, agurker, æg, juice, vand, sodavand og toiletpapir i kilovis blev købt ind. Til sidst gik turen forbi bageren og en lille kiosk for at købe snacks til de mange timer i jeepen.

Vi mødtes med vores chauffør præcis kl. 09 – selvfølgelig ikke ét ord på engelsk, det skulle nok blive hyggeligt! Jakumbai som han hed, viste sig hurtigt at være en spasmager – fuld af løjer og godt humør. Og så talte han virkelig, virkelig meget – på en blanding af russisk og kirgisisk, alt efter hvad han troede, vi ville forstå mest af. Vi nikkede og smilte, og prøvede at forklare ham, at vi ikke forstod en dyt. På anden dagen fandt vi ud af, at han kunne sige “I love you,” hvilket hurtigt blev hans hint til Jacob om, at der var unge lokale piger i sigte. Tak for hjælpen, Jakumbai!

Vi fik pakket vores ting i bilen, hvorefter første stop på eventyret var benzinstationen. To store metaltønder blev fyldt med 203 liter benzin, og vi kiggede nervøse på hinanden, da de blev placeret bag vores sæder. ”Øhh, er det mon sikkert??” Intet at gøre og ind i jeepen igen. Vejen var rigtig god de første mange timer, og vi glemte hurtigt alt om en smertefuld død i et hav af flammer.

_MG_8360 Pamir
Turens første bjergpas syd for Osh.

_MG_8405 Pamir
Kort pause i den lille landsby Sary Tash, på kanten af Pamir-bjergene. Der begyndte hurtigt at være rigtig lækker stemning i de små byer vi kom igennem.

_MG_8411 Pamir
I nabobyen Sary Mongol fik vi serveret frokost hos en lokal familie. Mængderne af søde sager på såvel morgenmad -, frokost – og aftensmadsbordet forklarer lynhurtigt, hvorfor ungerne har brune rådne tænder, og alle over 16 har imponerende guld-gebis. 

Efter nogle timer på farten ankom vi til dagens destination. Og hvilken en af slagsen. Foran os åbnede sig et ubeskriveligt smukt bjerglandskab med bjerget over dem alle, Peak Lenin, der tårnede sig højt mod himlen som en stolt statsleder. Vi fniste lidt over bjergets lokale navn: Pik Lenin, og ikke mindst af de mange andre navne bjerget har haft gennem tiden:  Koh-i Garmo, Mt Abuali Ibn Sino, Mt Kaufmann og Victory Peak. Kært barn har mange navne._MG_8489 Pamir (1)Looove med Pik Lenin i baggrunden…

Der blev slået lejr ved Achik- Tash Meadows, hvor Jacob så Yakokser for første gang. Derefter vandrede vi mod foden af Mt. Lenin, men pga. højden (over 3000 meter) nåede vi kun halvvejs. Ikke desto mindre var det dog utroligt smukt.

_MG_8528 Pamir
Jacob og Pernille hyggesnakker på vej mod bjerget.

_MG_8614 Pamir
En forbandet muk sommerfugl tager sig en slapper i aftensolen – måske den var ved at lægge æg siden den ikke ænsede os?
Farmand, hvis du (eller andre) ved, hvad denne smukke sommerfugl hedder, må du/I endelig dele ud af din viden i kommentarfeltet! 🙂

_MG_8566 Pamir (1)
Udsigten mod Lenin i frøperspektiv. Det bliver ikke meget bedre end det her!

_MG_8574 Pamir
Et par glade brødre i bjergene på grænsen mellem Kirgisistan og Tadjikistan.

Tilbage i lejren brugte vi den tidlige aften på at lege med en lille hundehvalp og en sød lille pige, indtil vi fik serveret vores aftensmåltid. Derefter kravlede vi op over bakkerne og op til den lille lejr, vi havde slået op for os selv.

_MG_8440 Pamir (1)
Aftensmaden blev serveret i sommernomadernes lille mudderhytte.

_MG_8723 PamirVores lille lejr ser pludselig endnu mindre ud på den store eng foran de rød bjerge i solnedgangen.

Før vi gik til ro, sad vi i stilhed og nød den smukke solnedgang over bjergene… Og så gik det eller løs! Tilbage i teltet begynde Jacobs mave at rumle, knibe og mange andre ubehagelige ting. Jacob gik hurtigt fra frisk og glad til en meget presset mand. Knap var det blevet mørkt, før han fløj ud af teltet og kastede voldsomt op. Den stakkels bror kastede op igen og igen, med så utrolig styrke, at vi troede han ville kaste hele sin mavesæk op. Vi udelader flere detaljer men vær ikke i tvivl om, at Jacob havde den absolut værste og uden tvivl længste nat i sit liv.

_MG_8747 Pamir Lenin
Der bliver nusset i teltet, og selv den stakkels bror finder et smil frem til fotografen.

De næste indlæg fra Pamir Highway vil tage os, og jer, lang ind i de barske bjerge i Tadjikistan og på grænsen til Afganistan. Find ud af, hvordan en syg Jacob klarede sig mod de lange køredage, og hvordan vi næsten fik de unge soldater på grænsen til Afganistan til at liste os med over broen på et kort visit.

Tak fordi du læser med!

Kærligst Pernille, Jacob og Thomas

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Centralasien, Kirgisistan og tagget , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Pamir Highway: The Roof Of The World – kapitel 1

  1. Allan Thomasfar siger:

    Sommerfuglen er en Apollo, men med ekstra pletter, så nok en speciel underart fra det højeste Centralasien, Parnassiun honrathi chaiticus. Hold fest nogle smukke bjergdale, fuldstændig ekstremt!

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s