Pamir Highway: Første møde med Tadjikistan – kapitel 2

Først stilhed. Længe…
Så vindens blide blafren i teltdugen og en stille puslen fra en sovepose. Langsomt glider øjnene op – godmorgen til Pamir Mountains… Først nu går det op for én: Gud, hvor jeg ligger elendigt. Og hvor har jeg gjort det i mange timer. Man bliver liggende lidt endnu. Liggeunderlaget blev tømt for luft i nat, men vi sov tre personer i et to-personers telt, så der blev ikke gjort noget ved det. Bare Jacob er okay.

Lyden af lynlåsen sætter liv i de to andre soveposer, og 1, 2, 3, så sidder vi alle tre op og ser godt og grundigt gennembankede ud. Sådan er det ofte at sove i telt, men vi elsker det alligevel. Jacob elskede det ikke særlig meget i nat, men han er i live, og er, omstændighederne taget i betragtning, ved utroligt godt humør. Der bliver lynet flere lynlåse op, og endelig strømmer den kolde, friske bjergluft ind til os og afløser til alles glæde lugten af prutter og varme kroppe.

Natten var lang og hård, men starten på den nye dag kunne ikke være meget bedre. Udsigten til Mt Lenin får alle strabadser til at syne hen, og i hyggelig stilhed går Pernille og Thomas småsnakkende rundt og pakker lejren ned, mens Jacob slapper lidt af og samler kræfter i morgensolen. Inden længe er det ikke til at se, at vi har overnattet på sletten, og da Jacob giver grønt lys til at vi kan køre videre, går der ikke længe før vi igen sidder i jeepen.

Vi har en lang, spændende dag foran os: Vi skal krydse grænsen til Tadjikistan, gennem et utal af militær-tjekpoints, over høje bjergpas og tilbagelægge et par hundrede kilometer (den længste køredag på Pamir Highway).

Tadjikistan

_MG_8773 Pamir HWY 1620+1080Vi krydsede den øde grænseovergang mellem Kirgisistan og Tadjikistan uden problemer. Grænsevagten havde travlt med at træne en lille narkohund, og da vi havde været forsøgskaniner længe nok, kunne vi trille ind i et af verdens fattigste lande. På billedet holder vi en pause tæt på grænsen til Kina. Det er grænsehegnet, man kan se, i højre side af billedet.

Tadjikistan var indtil 1991 en del af Sovjetunionen. Efter selvstændigheden i 1992 var landet hærget af borgerkrig indtil 1997, hvorefter landet langsomt har bevæget sig i den rigtige retning. Tadjikistan grænser op til Afganistan, og enorme mængder rå-heroin smugles mere eller mindre åbenlyst over grænsen (bestikkelse er en nem sag i denne del af verden). Derefter bearbejdes rå-heroinen (opium) i Dushanbes (hovedstadens) forstader og arbejder sig videre mod hovedsageligt Rusland og Europa. Det er uhyggeligt og meget tankevækkende, at op mod 50% af Tadjikistans økonomiske aktivitet har et-eller-andet at gøre med heroin…

Tadjikistan på verdenskortet. Geografien i denne del af verden er ret mudret, så her er lidt hjælp for alles skyld..

_MG_8750 Pamir Tadjik
Vi klemmer ballerne sammen. Toilettet lænede sig halvt ud over kløften, og er der én måde, man ikke vil dø på i disse bjerge, så er det da mens, man sidder i hug.

_MG_8754 Pamir
De tre unge rejsende og den trofaste bil. Selvfølgelig brød den, som alle andre biler, ned på den lange tur, men den historie kommer senere:)

_MG_8796 Pamir HWY 1620+1080
Pamir Highway. Det er vist ikke så meget andet at sige…

_MG_8798 Pamir HWY 1620+1080
Pernille hygger i en af de stillinger, man bliver tvunget til at øve allermest i Centralasien 🙂

_MG_8827 Pamir HWY 1620+1080
Frokostpause ved Sadat Homestay. Midt i ørkenen er det utroligt, at maden efter 10 minutter står på bordet.

_MG_8825 Pamir HWY 1620+1080
“Jaaaa, I skal altså have billet for at komme ind i min butik,” kan man næsten høre den lille pige sige.

_MG_8840 Pamir HWY 1620+1080
Spise, tisse, strække-ben, ryge, nyde, foto, ordne bil – pause midt i ingenting før turens højeste bjergpas i mere end 4500 meters højde.

_MG_8876 Pamir HWY 1620+1080
Det højeste bjergpas på Pamir Highway. Vi har selvfølgelig ikke den præcise højde, men det er mere end 4500 meter!

_MG_8894 Pamir HWY 1620+1080
Murgab er en badboy, og Jacob og Pernille passede lige ind. Vi boede ved en herlig familie, der stod for måltider og varmt vand i badet. Bålet under vandtanken kørte på tørret afføring – det er alt sammen en del af oplevelsen 🙂

_MG_8921 Pamir HWY 1620+1080Murgab i aftenlys. Smuk, barsk og øde. Og selvfølgelig en af hovedbyerne på heroinens rejse mod nord! Vi mødte heldigvis kun smil og åbne arme.

_MG_8934 Pamir HWY 1620+1080
Et kig over muren. Selvom familierne i høj grad har “rigtige” huse (bygget af mudder) har man altid en yurt ved hånden, hvis man har respekt for sig selv og familiens omdømme.

_MG_8911 Pamir HWY 1620+1080Dagens yndlingsbillede: Et par unge piger slændrer fnisende gennem støvede Murgab. Mens skyggerne blev længere og længere, sad vi på en faldefærdig bænk og talte om dagen, der snart var gået og om dagen efter, hvor vi ville møde den afganske grænse. Det er ikke uden sommerfugle i maven, at man ligger sig til ro på gulvet i et homestay i Murgab, Tadjikistan.

Reklamer
Sidebemærkning | Dette indlæg blev udgivet i Centralasien, Tadjikistan og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s