Pamir Highway: På grænsen til Afganistan – kapitel 3

Tredjedagen
I store fortællinger om overlevelse og ekstreme udfordringer er den tredje dag ofte af afgørende betydning. Således også for de tre unge rejsende, der, i mangel af bedre, nu engang er udgangspunktet for disse Centalasien-indlæg. Nu vil vi ikke just kalde vores Pamir-rejse en fortælling om overlevelse; alt gik jo godt i sidste ende – alligevel kunne vi ikke undgå at tænke mere på vores sikkerhed på Pamir Highway end normalt. Som tidligere omtalt skærer vejen sig gennem golde og øde ørkenlandskaber, ofte i 4000-og-noget meters højde med sneklædte tinder på over 5, 6 og 7.000 meter, hvor end man kigger hen. Det er simpelthen ikke til at beskrive, hvor storslået, smukt og barsk et sted dette er. Det virker uendeligt.

“Alle ikke-nødvendige rejser frarådes”
Med planer om at tilbringe fem dage på grænsen til Afganistan i grænsedalen kaldet Wakan Valley, og – alt efter sikkerhedssituationen – måske besøge en lille afgansk landsby eller to, havde vi rigeligt at bekymre os om. Igen og igen blev vi forsikrede om, at der ingen fare var på færde ved at vælge den sydlige rute gennem Wakan Valley og dermed køre med kun en flod mellem os og Afghanistan. Da vi allerede for længst havde bevæget os mange hundrede kilometer ind i “alle unødvendige rejser frarådes af udenrigsministeriet”-område, kunne vi jo lige så godt tage sidste skridt i “svigermor tilgiver mig aldrig, hvis det her går bare det mindste skævt“-planerne og springe ud i det.
Det med et smut ind i Afganistan måtte vi lige vente med at få afklaret, til vi kunne få dugfrisk information ved grænsen.
Lad det straks være sagt, at skulle man undlade at rejse til Centralasien af én sikkerhedsårsag, ville det være trafikken og intet andet. Folk kører som bindegale psykopater, og bilerne og vejene er elendige. Nu var vi her, jeepen var god, chaufføren ædru og han holdt øje med vejen op mod 70% af tiden, så hvorfor ikke?!

Vi håber, at lidt billeder (og vores Centralasien-video) hjælper jer, kære følgere, til at få bare en promille af oplevelsen med. _MG_8952 Pamir

Endnu et tjek-point. Mens vores chauffør delte smågaver ud til militær- eller politifolk, havde vi god tid til at se os omkring, når vi ufrivilligt blev stoppet igen og igen. “Midt ude i ingenting” er muligvis et udtryk, der er i overhængende fare for at blive tyndslidt i vores oplæg fra Pamir Highway, men her var vi igen: MIDT UDE I INGENTING, da bilen og vores pas igen skulle tjekkes. Heldigvis for os var vi ikke alene. Hvad der startede som en plet i horisonten, blev snart en skikkelse, på hvad der viste sig at være en gammel, brummende motorcykel med sidevogn. Hele scenariet var som taget ud af en film fra 1930erne. Manden på motorcyklen var iført slidt tøj og gamle støvler, en traditionel filt-hat og hjemmelavede pilotbriller. Skægget var klippet som man gør på disse kanter, og i sidevognen havde han fornødenheder til hans rejse gennem ørkenen. Livet i Pamir bjergene er ikke for sarte sjæle – folk, der har klaret sig et helt liv hér, fortjener al form for respekt.

_MG_8985 Pamir
En anden bil var brudt ned i vejkanten, og vi stoppede selvfølgelig for at give en hånd. På en sten kort fra vejen var et gammelt horn udstillet. Ser man godt efter, kan man se vejen sno sig væk i hullet mellem sten og horn.

_MG_9032 Pamir Tadjik
Så skete det endelig. Efter at have kørt i umenneskelige højder i et par dage, kom vi til Wakan Valley og Pamir floden, der udgør grænsen mellem Afghanistan og Tadjikistan. Vores chauffør startede med at sige noget med landminer, da vi ville ned til floden (i hvert fald noget, der betød eksplosion), men skiftede så mening og ville have os til at gå ned til vandet og se på kamelerne på den anden side. Hmm. Lad os bare sige, at vi spurgte ham mere end én gang, om han nu var sikker, men selvfølgelig skulle vi ned til grænsen så snart vi havde mulighed for det! Den ældste forrest, synes Jacob og Pernille pludselig var en god idé! Langsomt gik vi mod floden, mens vi sikrede os kun at træde i kvægspor. Nede ved vandet blev de store smil fundet frem – for pokker, vi stod på grænsen mellem Tadjikistan og Afghanistan! Hvem skulle have troet det…?? Vildt altså. Der blev vinket til kamelerne på den anden side, og selvfølgelig skulle vi også prøve at kaste sten over vandet. Vi var, viste det sig, bogstavelig talt et stenkast fra Afghanistan.
De næste dage var rejsen langs floden utrolig spændende. At kunne iagttage de fattige bønder på den afganske side var ganske fortryllende. Mens vi kørte afsted i vores jeep på den tadjikiske side, red folk rundt på æsler og boede i mudderhytter på den anden side af floden.

_MG_9039 Pamir HWY 1620+1080           _MG_9042 Pamir HWY 1620+1080
Det er ikke hver dag, der pludselig står folk på den anden side af floden og kaster med sten, så kamelen havde god grund til at tænke “hvad pokker foregår her?“.

_MG_9038 Pamir HWY 1620+1080
Pernille manglede lige det sidste, men heldigvis kom vi til steder, hvor floden var smallere, og dermed fik vi alle tre ramt Afghanistan med hver vores lille sten.

_MG_9045 Pamir Tadjik
Et par glade brødre med faaaarligt land i baggrunden.

_MG_9057 Pamir Tadjik
Lidt reklame for vores rejseblog…

Advarsel: Varig rejselyst kan opstå ved længerevarende eksponering overfor de følgende billeder.

_MG_9122 Pamir HWY 1620+1080
Vi kom igen op i højderne, og på skræmmende smalle grusveje, med lodrette fald, kørte vi langs Pamir-floden. I baggrunden kan du se sneklædte bjerge – det er ikke mindre end Hindu Kush i Pakistan. Yep, der er virkelig knald på grænserne i denne del af verden!

_MG_9185 Pamir
Pamir Highway vi elsker dig.

_MG_9221 Pamir HWY 1620+1080
Pauser kan man ikke holde for mange af, når man kører hér…

_MG_9229 Pamir HWY 1620+1080
Udsigten gennem forruden.

_MG_9253 Pamir     _MG_9257 Pamir Tadjik
Vi kom først frem til dagens mål, Langar, da solen stod lavt på himmelen. Fortumlede efter en lang dag og utroligt mange indtryk slændrede vi gennem den hyggelig landsby. Et par lokale mænd, der ikke just var appelsinfri, var meget ivrige for at vise os lidt rundt. Vi kom ind i byens store helligdom (billedet til højre), hvor en vigtig religiøs person er begravet. Langar var ved at sprænge af stemning, og vi ville ønske, at vi kunne være blevet længere.

Om aftenen, da vi sammen med Jakumbai (chaufføren) var ved at spise aftensmad, kom der pludselig fem unge soldater ind i stuen. Fuldt bevæbnede lignede de nogen, der var klar til hvad som helst – men de skulle blot købe lidt mad af familien vi boede ved. De unge drenge var meget nysgerrige på de tre hvide turister, og stemningen blev hurtigt mere afslappet. Thomas prøvede at spørge, om de ville tage os med en tur over den lille bro til Afganistan. Først grinte drengene og forklarede, at de selvfølgelig kunne tage os med uden problemer. Et kort øjeblik troede vi faktisk, at de kunne finde på det. Så blev de unge fyre mere alvorlige og viste, med fagter og lyde, at der var skyderier på den anden side, og at de var på vej for at forstærke sikkerheden på vores side. Vi boede ikke mere end 100 meter fra grænsefloden og den lille bro, som udgjorde faren. Vi takkede pænt soldaterne og var meget tilfredse med, at de skulle ned til floden, og vi kunne blive, hvor vi var.

Bag Langar løber Pamir-floden sammen med den større Wakan River og sammen buldrer de enorme vandmasser videre. Floden er til tider et mange hundrede meter bredt og roligt delta, andre gange bliver vandmasserne presset sammen af bjergene, og floden viser igen tænder.

_MG_9266 Pamir
Befolkningen i Langar var utrolig venlig og havde ikke noget i mod at få taget billeder. En bedstemor var ude at gå aftentur med en herlig lille unge, og vi var vist hinandens gensidige højdepunkt i aftenlyset. Nyd de slidte tatoveringer på hænder og ansigt.

Næste gang får vi sidste nyt om sikkerhedssituationen i Afghanistan. Alt efter hvad den lyder på, kan du glæde dig til at læse om, hvor vi sov den efterfølgende nat…

Tak fordi du læste med!

Kærligst Thomas, Pernille og Jacob

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Centralasien, Tadjikistan. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s