Iran: Sandhedens time – religiøst vanvid eller eventyrligt rejsemål?

Vores første møde med Iran
Vi har siden rejsens start for et år siden glædet os utrolig meget til at komme til Iran, og dermed Mellemøsten, for første gang. Drømmen om det persiske rige og 1001 nats eventyr begyndte at fyldte mere og mere, jo tættere vi kom i forberedelserne.
Andre rejsende lovpriste landet i flotte vendinger, mens vi samtidig fik tudet ørerne fulde af mediernes og udenrigsministeritets advarsler. Vi havde selvfølgelig en god idé om, hvem af de to vi ville give ret efter et par uger i Iran, men dén konklusion må du altså vente lidt med at få.
Sæt dig godt til rette og tag med på en uforudsigelig og ganske fantastisk rejse gennem Iran fra syd til nord.

En lille introduktion til Iran
Når store dele af Mellemøsten står i brand, og af sikkerhedsmæssige årsager er langt fra vores to-do-liste på nuværende tidspunkt, er det jo heldigt, at det fanatiske præstestyre i Iran stadig sidder tungt på magten. Det betyder nemlig ro og fred – for nu.

Før vi begynder at dele vores egne rejseoplevelser med jer, vil vi lige kort berøre situationen i Iran – For er det ikke farligt at rejse til landet??
Den iranske historie er lang og meget kompliceret, så vi holder det meget overfladisk. Før den islamiske revolution i 1979 var Iran et forholdsvist liberalt og kapitalistisk mellemøstligt land. Stor uro og utilfredshed med den amerikansk-støttede og selvudnævnte Shah (Shah betyder konge på persisk) førte i sidste ende til den islamiske revolution, hvor den spirituelle leder Ayatollah Khomeini vendte tilbage fra eksil og udnævnte sig selv til leder af den Islamiske Republik Iran. For mange (konservative) iranere er Khomeini en slags landsfader, en nærmest gudeagtig figur. For store dele af ungdommen og dem, der ønsker et frit og retfærdigt liv, står han for alt, hvad de hader.

Lad os straks understrege at vi hurtigt fik bekræftet en hovedregel ved rejser til “farlige lande”, – det er regeringen (det iranske præstestyre i dette tilfælde), der er er vanvittige og ikke den almindelige befolkning/iraner. I Iran er folk generelt veluddannede, ufatteligt venlige og meget nysgerrige omkring den vestlige verden.

Verdens største kvindefængsel?
Et andet emne, vi kort må berøre, er hele situationen omkring kvinders rettigheder i Iran – hvis man altså er fræk nok at bruge ordet rettigheder i den sammenhæng. Lad os bare sige, at vi er glade for, at vi ikke er kvinder i Iran. Et citat fra solidaritetsorganisationen Internationalt Forum beskriver de forfærdelige forhold i Iran: ”Som noget af det første indførte det islamiske regime en lovgivning, der tvang kvinderne til at bære slør og underlægge sig mandens kontrol. Kvinden skal f.eks. stå seksuelt til rådighed for manden, ellers kan han straffe hende ved at slå hende eller fratage hende mad og tøj. Prævention og abort er forbudt. … Hvis kvinden har sex uden for ægteskabet, har manden ret til at dræbe hende, eller regimet kan straffe hende med stening. Manden har ret til 4 koner og kan samtidig have elskerinder. En far kan bortgifte sin datter fra hun er 9 år (red: dette er efterfølgende blevet ændret til 13 år). I retssager tæller en kvindes vidneudsagn kun det halve af mandens. Kvinder/piger arver kun det halve i forhold til mandens/drengens arv. Hvis en kvinde voldtages af en mand, kan hendes familie dræbe hende for at rense familiens ære.” Føj for fanden. Selvom kvinderne i Iran har lig med ingen rettigheder, er der heldigvis en voksende kvinderettighedsbevægelse, som blandt andet har stået for at få sat giftealderen for piger op til 13 år. Samtidig rykker især den yngre generation grænsen for, hvad kvinder kan og ikke kan ved at vise mere og mere synligt hår under tørklædet, (tørklædet sidder simpelthen helt omme på baghovedet) iklæde sig kortere og strammere tøj og kræve at blive hørt – alt sammen et signal om et mere frigjort kvindebillede, og måske, inshallah (“om Gud vil” – muslimsk talemåde), bedre tider i sigte for godt 40 millioner iranske kvinder.

Rejsen starter…
Vores rejse startede i Shiraz, en millionby i det sydlige Iran, hvis historie går imponerende 4000 år tilbage. Op gennem middelalderen var det en af de vigtigste byer i den islamiske verden, og den opnåede status som hovedstad i det iranske Zand Dynasti fra år 1747-79. Den dag i dag er der forkælelse på menuen for de rejsende, der ligger ruten forbi: Storslåede basarer, enorme moskeer, hellige gravsteder, haver i verdensklasse og ruinerne fra Persepolis 70 kilometer nord for byen.

_MG_0429 Shiraz
Èn af mange moskéer i Shiraz. Kig rigtig godt efter, og du vil pludselig føle samme glæde og lettelse, som da du som barn med sved på panden var i gang med “Find Holger”. Pernille fik udleveret et tykt og varmt klæde til at dække hende fra top til tå. Med hendes egen beklædning indenunder (lange bukser, langærmet trøje og tørklæde), gik der ikke længe, før hun var ved at omkomme af hedeslag… Og så skal det vist lige siges, at man skal bruge en dag eller to på at vænne sig til at gå tildækket, når man ikke gør det af egen fri vilje.

_MG_0440 Shiraz
Vi kan nok allerede nu indrømme, at der kommer til at være en masse kultur fra Iran – det er i rigtig høj grad kulturelle seværdigheder, der topper “to-do-listerne” rundt omkring i Iran. Heldigvis med rigtig god grund!

_MG_0426 Shiraz  _MG_0436 Shiraz    _MG_0447 Shiraz
Utrolige mosaikker, fantastiske konstruktioner og stemning, der bare emmer ud af alt, over alt. Iran ér stemning, og den er rigtig, rigtig god!

_MG_0466 Shiraz
Tror du det tog lang tid at få på plads?

_MG_0464 Shiraz _MG_0448 ShirazEn lille flok unge drenge står og venter på turister, de kan vise rundt. De tjener et par håndører og forbedrer deres engelskkundskaber – fornuftige unge mennesker!
Allerede nu tænker du nok “Forbedrer deres engelsk, er I ikke i Iran??” og jo, men Iran er i sandhed et overraskelsernes land! En enorm del af befolkningen taler grundlæggende engelsk – nok til at gøre sig forståelig i hvert fald – og derudover er der mange unge mennesker, der taler fornuftigt og til tider flydende engelsk. Dét havde vi ikke set komme, det er helt sikkert:) Blandet sammen med iranernes uendelige venlighed, bliver man konstant talt til og hilst på, så snart man træder ud af sit værelse.

_MG_0297 Shiraz
Et sjældent, roligt øjeblik på Bazaren i Shiraz. De iranske bazaarer er enorme og ældgamle, bygget med smukke mønstre og geniale opfindelser for at forbedre luftcirkulation og afkøling i de mange varme måneder. På billedet er vi i tæppeafdelingen, hvis du skulle være i tvivl 🙂

_MG_0301 Shiraz _MG_0415 Shiraz
Et par ældre herre tilser deres fine og farvestrålende butik i bazaaren. Til højre er en lokkende indgang til et lille, hyggeligt galleri med tilhørende café.

_MG_0291 Shiraz
Det unge par foran byens varetegn, et gammel fort. Hvis du synes, at tårnet bag os skråner lidt, er det fordi, toilettet til brug for alle på martriklen, i tidens løb har skyllet fundamentet væk under dette hjørne af fortet. Dét, synes vi, var ret morsomt, hæhæ.

_MG_0251 Shiraz  _MG_0272 Shiraz
Fine detaljer.
Iranerne ser sig selv som et dannet, fornuftigt og afvejet folk. Kulturen er rig og velbevaret, og når det kommer til samtaler om religion, livets mening eller andre store spørgsmål, er iranerne velargumenterende og seriøse, uden at blive stædige og fornærmede. Selvfølgelig har de fleste alligevel kun hovedrysten til overs for alt der har med Big Bang-teori at gøre.

Arabere?
Iranerne vil under ingen omstændigheder kaldes arabere. Araberne er i deres øjne nogle bavianer i fjollet tøj, der har travlt med at bekrige hinanden. Irans største befolkningsgruppe er perserne, og de vil ikke kaldes andet end persere eller iranere. Det var i hvert fald holdingen blandt mange af de unge mennesker, vi tale med.

_MG_0267 Shiraz
_MG_0476 Shiraz
Når klokken slog 13 i Shiraz, kunne vi nemt blive fristet, eller ligefrem tvunget, til at søge ly for varmen. Vi havde mange dage med temperaturer over 40 grader, hvilket for os var forfærdeligt. Således kan man, når man besøger en lokal moske, se mange lokale, der simpelthen fordriver de varmeste timer af dagen i skyggen i de kølige lokaler i moskeerne. Der snakkes, læses, studeres, tales i telefon, eller – bedes.

_MG_0486 Shiraz
De persiske haver er beskyttet af UNESCO som værende verdensarv. Shiraz har en smuk botanisk have, med tilhørende pragtvillaer der tidligere var beboet af eliten. I dag står mange af dem tilbage i mere eller mindre forfalden stand, og venter på en saltvandsindsprøjtning.

Vi havde nogle skønne dage i Shiraz, og vores første møde med Iran fyldte os med store forhåbninger for resten af vores tid i landet. Næste gang tager vi til ruinbyen Persepolis 70 kilometer fra Shiraz. Vi reddede en mands liv, og så hvordan en storslået by ser ud, når Alexander den Store har været forbi. Der kommer kort sagt masser af lækkerier på bloggen i den kommende tid!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Iran, Mellem Øst og Vest og tagget , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Iran: Sandhedens time – religiøst vanvid eller eventyrligt rejsemål?

  1. entez siger:

    Hvor var det fantastisk at læse med.. jeg følte en enorm varme og glæde( og tårer). Smukt smukt smukt. Elsker Shiraz (stammer derfra!) , har jeg en del barndoms minder derfra. Hvor er det godt at se jer – igen. høre jeres fantastiske beretninger og oplevelser. Held og lykke med resten af turen i Iran.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s