Mindeværdig afsked med Iran

Hvor mange mennesker vil du tro, der bor i Iran? 15-20 millioner? Måske 30, hvis du skyder højt? Det kom som en overraskelse for os, og gør det nok også for dig, men der bor mere end 80 millioner mennesker i Iran. Teheran alene er hjem for knap 15 millioner! Når man kører gennem endeløse ørkenstrækninger og i timevis ikke ser andet end sand og nøgne klipper, kan man ikke få regnestykket til at gå op. Først når man møder iranerne, hvor de holder til, går det op for én, hvor enorm befolkningen er. I bazarerne, i tehusene og om aftenen, når dagens hede forsvinder op i den sorte nattehimmel, kommer hele byer frem fra deres skjul. Over alt er der pludseligt mennesker, og over alt er der imødekommende smil.

Vores sidste store stop var Tabriz i det nordvestlige Iran. Hér var temperaturen mere overkommelige (hvilket vi virkelig havde brug for), og vi kunne gå på opdagelse i landets bedste bazar og tage på dagsture til bl.a. Kandovan – Irans ikke-turistede svar på Kappadokien i Tyrkiet.

Vigtigst af alt mødte vi endnu flere søde og nysgerrige mennesker. Ét af disse møder udviklede sig til en afsked med næsten fugtige øjne og to glade danskere, der næsten ikke kunne tro, at de lige var blevet inviteret med på 10 dages familieferie.

_MG_0999 TabrizMylderet dybt inde i den enorme bazar er til at tage at føle på. Duftene fra de mange butikker blander sig med lugten fra et hav af svedende mennesker og er med til at give en voldsom sanseoplevelse. Bazaren er delt op således, at tæpper, krydderier, kød, smykker osv. sælges forskellige steder. Således når næsen aldrig helt at vænne sig til “duftene”, inden en ny banker på døren og kræver ens øjeblikkelige opmærksomhed.

_MG_0987 Kolbøl
Tre mullaher (red: en islamisk “lærd”, der har studeret koranen) sidder foran koranskolen i umiddelbar forlængelse af bazaren. Religion og dagligdag er en uadskillelig del af iranernes liv.

_MG_0981 Tabriz (1)  _MG_1032 Tabriz   _MG_0989 Tabriz  Sjove butikker og menneskehav i bazarens smalle stræder.

_MG_0975 Fan Mountains  _MG_1001 Tabriz
Igen og igen blev vi stoppet af folk, der ville sige hej, vise os deres butik eller vise os rundt. Håndtryk, hilsen, te, mad – gentag.

_MG_1033 TabrizPå gaden blev vi stoppet af en far og søn, der utroligt nok begge talte flydende engelsk. “Hvordan kan det være muligt?”, tænkte vi. De havde såmænd bare lært sig selv det og talte engelsk sammen hver dag for at blive bedre.
Mens vi stod og talte med dem, stimlede en større forsamling op omkring os. Alt, der blev sagt imellem os, blev oversat til dem, der lyttede, og bagfra blev der råbt spørgsmål på persisk, som så blev stillet til os. Hvor vi var fra, hvad vi syntes om Iran, hvor varmt der var i vores land, og hvilken religion, vi havde, var de mest hyppige spørgsmål, og folk nikkede forstående, nærmest eftertænksomt, på vores svar. Hvis man savner opmærksomhed, er Iran den helt rigtige destination:)

Som det går i Iran, blev vi fulgt rundt den halve dag af fremmede mennesker, der hurtigt blev til venner. En tysktalende tæppeforhandler tog os med ud for at spise frokost og forlangte at betale for os. Vi blev derefter “overdraget” til den engelsktalende far og søn, hvis selskab vi endte med at have dagen efter.

_MG_1200 TabrizSee you tomorrow Tomas and Pierniwlje!” råbte den 16-årige Ali med glæde i stemmen. Vi havde netop aftalt at mødes ved Kandovan (regionens største attraktion) den efterfølgende dag. Dagen efter ankom vi lidt tidligere end planlagt til stedet, og gik derfor på opdagelse alene til at starte med. Da vi kom tilbage til vores udgangspunkt, så vi familiens gule, hjemmelavede autocamper og skyndte os derover. Ali havde været super nervøs for, at vi ikke ville komme, så han var helt oppe at ringe. Vi blev introduceret for resten af familien, blev budt på iransk picnic og blev endda taget med til bøn i moskeen hver for sig. Familien bestod af de to fædre, deres to koner (én hver), som var søstre, samt to herlige unge mennesker, fætter/kusine, Zahra og Ali.

_MG_1205 TabrizDe to herrer på billedet var nogle skønne, varme typer. Inden frokosten blev anrettet, prøvede de konernes grænser af med frækheder omkring konernes arbejde med maden, mens de, så åbenlyst som muligt, lavede så lidt som muligt. Med glimt i øjet blev Pernille sat til at hjælpe kvinderne med tilberedning af maden, mens Thomas hyggede i “mandesalonen”. De var heldigvis meget klar over, at de var rigtig frække, og konerne lovede dem en masse ballade senere.

_MG_1210 TabrizAli er en kæmpe fodboldnørd og vidste udemærket, hvem FCK er (han havde selvfølgelig aldrig hørt om Brøndby IF) – han kunne endda nævne et par tidligere profiler. Thomas troede næsten ikke sine egne ører. Ali fandt fluks livescore frem og opdaterede Thomas med den danske tabel og de seneste kampe.

_MG_1211 Tabriz  _MG_1259 TabrizHøjt humør i køkkenet, hvor der blev stegt iranske frikadeller (det smagte fantastisk – og vi fik selvfølgelig opskriften), samt masser af fis og ballade i autocamperen. Det var fantastisk at opleve en iransk familie på løs tråd og opleve deres humor, varme og livsglæde.

_MG_1230 Venner i KandovanFrokostseancen tog på den gode side af tre timer, og da varmen var på sit højeste, var der heldigvis kølige huler i bjergsiderne at gemme sig i.

_MG_1124 TabrizVi må jo hellere vise jer, hvad Kandovan handler om! Kort sagt: Et hel by hugget ind i klippesiden. Klipperne har i sig selv utrolige former, og med de mange absurde boliger er stedet virkelig et besøg værd. Om huset på billedet går hele vejen op til toppen fandt vi ikke ud af, men lad os bare sige, at det gjorde.

_MG_1074 Tabriz   _MG_1125 Tabriz_MG_1066 Tabriz   _MG_1115 TabrizDe små huse er ikke kun til mennesker men også til kvæg.

_MG_1138 TabrizDen fjerneste del af Kandovan med zoom-objektiv fra et udkigspunkt midt i byen.

_MG_1176 Tabriz _MG_1077 Tabriz   _MG_1090 Tabriz_MG_1150 Tabriz   _MG_1097 TabrizUtrolige huse, utrolige klippeformer og utrolig stærk mand.

_MG_1242 Tabriz
I baggrunden ses de gamle klippehuse, mens nyere murstenshuse optager parcellerne langs hovedgaden.

_MG_1243 TabrizGadestemning ved skumringstid i Kandovan. Familien, vi var sammen med, havde kørt tusindvis af kilometer på tværs af landet i deres lille gule autocamper – fra deres hjemby Mashad i det vestlige Iran til Tabriz i øst. Turen tilbage til Tabriz fra Kandovan tog mange timer, og inkluderede et hav af butiksbesøg, afveje, store mængder mad, flere afveje og en masse grin og hygge – og mere mad. I løbet af aftenen blev vi i dybeste alvor spurgt, om vi ville være interesserede i at køre hele vejen til Mashad med familien. De regnede med at være hjemme cirka 10 dage senere, og vi skulle være mere end velkomne. Vi vidste ikke rigtig, hvordan vi skulle forholde os til det generøse tilbud, men fik sagt pænt nej tak – vi skulle trods alt den modsatte vej. Et perfekt eksempel på iranernes utrolige venlighed og åbenhed!

_MG_1269 TabrizIran har et hav af kulturelle seværdigheder i verdensklasse, men sammenlignet med befolkningen blegner alt. Vi kan ikke gøre andet, end at sende vores varmeste anbefaling videre til alle, der læser med (og vi ved efterhånden, hvad vi snakker om!) – Iran er en af klodens mest interessante rejsedestinationer, tag afsted!

Efter en så utrolig rejse, som vi havde i Iran, kunne man spørge sig selv, om vores rejse ligefrem kulminerede i Iran? Snart skulle vi dog finde ud af, at vi på ingen måde havde nået et punkt, hvorfra rejsen blev mere forudsigelig.

Lidt for tæt på…
Glæd dig til at læse med næste gang, hvor vores rejse førte os rigeligt tæt på et af verdens brændpunkter. Vi havde knap krydset grænsen til det østlige Tyrkiet før vi blev stoppet af ivrige folk fra PKK, mødte tyrkisk militær over alt, og blev konfronteret med de enorme mængder syriske flygtninge. Inden længe stod vi overfor en afgørende beslutning: rejse videre i grænselandet til Syrien som planlagt, eller få fart på og komme langt væk i en pokkers fart?

Tak fordi du læste med!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Iran, Mellem Øst og Vest og tagget , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

w

Connecting to %s