Middelhavskysten og vejen til Istanbul

Vi ankom til Mersin ved den tyrkiske middelhavskyst en lun aften i september efter en frygtelig lang dag i bus. Uden rigtig at vide, hvor vi skulle finde et sted at overnatte, gik vi mod centrum. Vi skulle ikke gå mere end 100 meter, før vi grinende og lettede stoppede op. Jagten var slut, før den var startet! Neonlamper fra et hav af små hoteller indhyllede gaden i fantasy-farver, og vi gik straks i gang med at finde det billigste hotel. Mersin var imidlertid ikke noget mål i sig selv, så allerede næste morgen befandt vi os i vejkanten kort uden for byen med to strittende tommelfingre og et håb om at komme et godt stykke mod vest. Som næsten altid, når man tomler, gik der ikke mange minutter, før vi sad i den første bil med en flink fyr, der var på vej til en frokostaftale 100 kilometer samme retning, som vi skulle. Perfekt!

20140906_131721
Skovbrand! Vores “chauffør” havde ingen intentioner om at stoppe op, så vi måtte nøjes med at skyde et enkelt billede ud af forruden. Kort forinden havde vi set et brandslukningsfly fylde sin tank i havet, hvilket vi var meget imponerede over. I fuld fart kommer flyet i kontakt med havet, og fylder dermed sin tank, hvorefter flyet gasser yderligere op for igen at slippe vandet. Få minutter senere kom flyet i lav højde over bjerget og tømte havvandet ud over den brændende skov.

_MG_1389 tyrkiet (1)
Vi elsker at tomle – for det meste. Når temperaturen sniger sig op over 35 grader, og man står med hverken skygge eller lift, kan det dog være ret surt. Dagen fra Mersin til Alanya var heldigvis en af de helt gode tomledage. Vi ventede nærmest ikke på vores lift, og al trafik gik ad kystvejen. Vi fik en håndfuld lift af en bred vifte af forskellige mennesker. Det mest mindeværdige bekendskab fra dagen var uden sammenligning vore tur med bananchaufføren Mehmet. Han kunne, som de fleste tyrkere, der ikke har noget med turister at gøre, næsten ikke engelsk, men hans humør og charme gjorde det umuligt ikke at blive venner på rekordtid. Vores rygsække var blevet smidt øverst på alle de grønne bananer, og efter et par timer i lastbilen kom vi til Mehmet’s hus – vi skulle jo lige møde familien. Inden vi var ude af lastbilen, kom Mehmets søn, Tolgahan, løbende ud af hoveddøren og sprang i sin fars arme. Knægten kunne lidt mere engelsk end sin far, og snakken gled mere flydende. Thomas hjalp med at tømme bananlastbilen til stor fornøjelse for familien (PS., hold nu op hvor de banankasser var ubamhjertigt tunge!). Derefter stod den på rundtur i køkkenhaven med mudderpletter over alt pga. deres legesyge hundehvalp – efterfulgt af te og kage i deres fine hus. Tolgahan var meget utilfreds med, at vi skulle videre, og igen var det helt sørgmodigt at sige farvel til nogle mennesker, vi kun havde kendt i nogle timer. Vi endte med at blive hos familien, til det næsten var blevet mørkt, men så var vi også nødt til at komme videre, hvis vi skulle have forhåbninger om at få et sidste lift inden det blev alt for mørkt.
Dagens sidste lift fik vi af et ungt par på vej til byen i en hurtig og smart bil med tyrkisk festmusik for fulde udblæsninger og 120 km/t på den smalle kystvej. Således ankom vi til Alanya med stil – Tyrkiets nok mindst tyrkiske by.

20140908_185401
Vi havde på forhånd booket et par nætter i Alanya, da vi ville forkæle os selv med pool og kolde øl i et par dage. Vi fortrød imidlertid hurtigt, da nærmest alt ved Alanya gav os gåsehud. Turisthelvede i samme kaliber skal man lede længe efter; selv ved middelhavet. Vi hyggede os selvfølgelig, men følte nok ikke rigtig, at vi kunne passe meget dårligere ind med vores vandrestøvler og store rygsække.

Antalya20140911_172747I Antalya, kun få timers kørsel fra Alanya, var der en helt anderledes stemning og atmosfære end Alanya. Vi kunne igen være os selv bekendt, og hyggede os gevaldigt i den gamle bydel og på den lange strand og nød udsigterne ud over middelhavet. Billederne er fra mobilen, så hvis kvaliteten ikke er i top, ved du hvorfor… Vores store kamera skulle også have lidt ferie!

20140912_130734
20140912_143150Selvom mængden af turister i Antalya var en brøkdel af i Alanya, var det stadig de desperate besætningsmedlemmer fra flåden af turistskibe, der satte dagsordenen på havnen. På større afstand var skibene dog fine på det blå hav 🙂

20140912_145911   20140911_180557
Intet måltid i Tyrkiet uden Ayran! Vi blev allerede i Iran totalt hooked på den sure yoghurtdrik, og glæder os til at købe et lager fra grønthandleren derhjemme! Billedet til højre er af den lange strand vest for centrum.

Pamukkale

_MG_1470 Pamukkale
Fra Antalya tog vi til Pamukkale i nærheden af byen Denizli. Vi ankom om formiddagen med kurs mod Istanbul, så vi efterlod taskerne på busstationen og købte billet til natbussen. Derefter havde vi masser af tid til at komme ud og se de enorme kalkaflejringer på bjergsiden samt de romerske ruiner, der ligger i umiddelbar forlængelse af kalkterasserne. I bussen faldt vi i snak med en ung tyrker, der var på vej for at arbejde som lydtekniker ved en koncert på området samme aften. Vi fulgtes med ham gennem billetsalget i bedste VIP-stil og fornøjede os over at komme gratis ind.

_MG_1416 tyrkietSmukke kalkterasser! En sej feature, som vi dog ikke fik noget billede af, var den mange hundrede meter lange kalkrampe, der førte op til området fra en lille landsby for foden af Pamukkale. Vi frygtede, at den ville være glat som bare pokker, men selvom terrænnet var ujævnt, og der løb vand hele vejen ned, stod man fast som havde man sugekopper under fødderne.

_MG_1431 tyrkiet
Vi gik en tur op til de gamle romerske amfiteater for at se, om vi kunne se vores ven fra bussen. Han havde travlt med teknikken mens vi nød lydprøverne, det smukke vejr og en kølig brise. Det var endnu en god rejsedag, hvor tingene, igen-igen, bare spillede problemfrit. Vi kom tilbage til Denizli og spiste lækker tyrkisk aftensmad på en lokal madbiks og faldt trætte om i bussen, der ved 22.30 tiden trillede ud i det begyndende regnvejr…
Næste stop: Istanbul 🙂

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Mellem Øst og Vest, Tyrkiet og tagget , , , , , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s