Sidste stop i Tyrkiet – Trabzon

 

Vores rundrejse i Tyrkiet var ved at nærme sig sin afslutning. Vi havde rejst tusindvis af kilometer – fra grænsen til Iran i sydøst, gennem Kurdistan, hvor folk tog i mod os med åbne arme, og hvor vi med egne øjne så de syriske flygtningen hutle sig igennem dagene. Vi tomlede langs Middelhavskysten til det absurde turistcirkus omkring Alanya og videre mod nordvest, hvor vi så naturens spektakulære kalklandskaber ved Pamukkale. Istanbul tog os med storm, og vi indrømmer, at vi virkelig nød at være i en moderne storby i en uges tid.
Men vi kunne ikke være i Tyrkiet for evigt på trods af den gode mad og de mange smil. Således ankom vi til Trabzon på Sortehavskysten en sen aften – vores sidste stop inden Georgien. Med ét var turisterne pist væk (med undtagelse af burkaklædte kvinder fra Saudi Arabien og deres mænd), og vi følte igen, at vi havde forladt den firesporede turistmotorvej, der præger visse dele af Tyrkiet.
Trabzon er i sig selv ikke noget at juble over. Oplandet og bjergene derimod er ganske spektakulære, og vi var på nogle fantastiske ture ud af byen.

_MG_2045 Trabzon Sumela
Sumela klostret (grundlagt år 386) i de pontiske bjerge er et absolut must-see i regionen. Vi hoppede på en lokal bus ud af byen, skiftede til tomlen og fik et par lift af rare mennesker og endte i bunden af en dyb, skovbeklædt bjergdal. Vi kunne ikke se skyggen af klostret, vi var kommet for at se og nåede at tænke, om vi mon var havnet et forkert sted. Vi gik lidt frem og tilbage, inden vi opdagede et skilt, der pegede ind mod den lodrette klippevæg. Umiddelbart kunne vi ikke forestille os, hvordan vi nogensinde skulle forcere de lodrette højdemeter. Da vi kom nærmere, så vi, hvordan en smal sti zig-zaggede sig tæt til bjergsiden. Vi fik syre i benene bare af at kigge på den! 27 er imidlertid ingen alder, og vi gik lystigt i gang med opstigningen. På vej op gennem skoven blev vi mødt af vidunderlige dufte: efterår, regn, skov, mos og gran. Umiddelbart nogle meget almindelige danske dufte og nok netop derfor, det var så skønt at møde dem igen efter lang tids afsavn.

Vi laver lige en copy-paste fra en tidligere facebook-update om en fyr, vi mødte på vej op ad bjerget:
Dagens rejsegriner: En saudiarabisk mand kom styrtende ned af bjergstien og spurgte os i vild ophidselse, om vi havde set hans kone og to børn. For at forbedre vores chancer for at hjælpe ham hev hans sin sorte t-shirt HELT op over hovedet for at simulere sin kones niqab og mumlede forpustet gennem stoffet: “She looks like this!” Han sprang videre, og vi faldt hulkende om af grin.

_MG_1958 Trabzon Sumela
Endelig oppe ved klostret og sikke et sted. Husene nærmest voksede ud af bjerget, og vi var helt betagede af både udsigten og de ældgamle kalkmalerier, der prydede vægge og loft i de mange rum. Årstiden var velvalgt, for der var næsten ikke andre mennesker, da vi ankom.

_MG_2042 Trabzon Sumela
Pernille nyder udsigten og den friske bjergluft. Det var mange måneder siden, vi sidst havde haft køligt vejr, og vi elskede det.


_MG_2026 Trabzon Sumela
  _MG_2021 Trabzon SumelaKlostret er kendt for andet end sin beliggenhed; de smukke og gamle malerier har inspireret pilgrimme og besøgende i århundrede.

_MG_2012 Tyrkiet
Hvis du kigger godt efter, kan du se, at malerierne er voldsomt beskadigede. Højt oppe er det ikke så slemt, men når man kommer ned i normal rækkevidde, er det et sørgeligt syn, der møder en. Graden af idioti skal være ualmindelig høj, før man går amok med en hakke sådan et sted.

_MG_2002 TyrkietHr. Høxbroe inspicerer skaderne. Ud over slag og hak er det også kradset utallige navne og datoer, ala. “Bæ-hoved was here, 1975

_MG_1966 Trabzon SumelaPernille tager sig tid til at drømme sig tilbage til dengang, munkene levede det simple liv i klostret. Mere vil have mere, grådighed og tossede idealer pisker folk igennem deres liv på jagt efter samfundets syge idealer. Vi håber, vi kan gå en lidt anden vej. Vi er igennem hele vores rejse blevet inspireret og bekræftet i, at folk der har mindre, ofte har så meget mere.

Tak fordi du læste med!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Mellem Øst og Vest, Tyrkiet og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s