Tbilisi – En hovedstad i særklasse

Selvom vi er ved at vænne os til at være hjemme igen, har vi stadig nogle lækre rejseindlæg, som endnu ikke har set dagens lys – det går ikke! Derfor kommer der løbende lidt drypperier fra os 🙂

Denne gang er vi nået til Tbilisi, Georgiens ultra spændende hovedstad. Byen er i en kategori for sig. Over alt ser man levn fra tidligere tiders storhedstid, hvor stor palæer og smukke beboelsesejendomme blev opført over alt. Meget er sket siden da, og byen er nu præget af forfalden skønhed blandet med beton, nogle fint renoverede huse og endeligt en række moderne, futuristiske bygninger. For at mærke byens sjæl skal man dog ud og møde de lokale. De bedste steder at gøre det er på tilrøgede kælderbeværtninger, sprælske loppemarkeder eller om morgenen når frugt, grøntsager og kød bliver slynget over disken på enorme gademarkeder.

I et lille land som Georgien, er den centralt beliggende hovedstad ikke til at komme uden om – og det skal man bestemt ikke være ked af. Stemningen er i verdensklasse – velkommen til Tbilisi!

_MG_9613
Udsigt over centrum fra en af flere kabelbaner i byen. En tur koster sølle 3 kroner, og fra toppen af bjerget er der fantastisk udsigt – og indgang til botanisk have.

_MG_0106
Tbilisi byder på finurligheder og fine detaljer i uendelige mængder. Man skal ikke være bleg for at liste ind i den ene baggård efter den anden, for det er ofte dér, de fine overraskelser venter.

_MG_0114
Thomas mor lader batterierne op på værelset. Vi boede på “Green Stairs”, byens billigste dobbeltværelser hos en sød og venlig familie. Og så med en smuk udsigt over byens tage. Prisen? 25 kr. pr. person!

_MG_0111
En baggård hvor gamle bildæk får nyt liv som blomster- og plantekrukker.

_MG_2525 Georgien Marked (11)
Der er rigtig, rigtig mange flotte biler i Georgien. Mercedes og BMW betyder alt for folk der har bare en smule penge – om de så er ærligt tjent eller ej, det er en helt anden snak. Selvfølgelig er der også gamle, smukke rustbunker, der står og spreder hygge.

Gademarked i sort/hvid
Indtil vi får fravristet Kirsten nogle af hendes billeder fra grønt-og kødmarkedet, kommer der her en samling billeder fra en lille verden af loppemarkeder, der især gør sig i gammelt USSR-skrammel.

_MG_2525 Georgien Marked (10)  _MG_2525 Georgien Marked (13)
_MG_2525 Georgien Marked (6)

_MG_2525 Georgien Marked (9)_MG_2525 Georgien Marked (7)

_MG_2525 Georgien Marked (8)

Hvis de ting man kan få på loppemarkederne er orginale, så ved vi slet ikke, hvad vi skal kalde de folk, der har viet deres liv til at sælge de mærkeligste ting mellem himmel og jord.

_MG_2525 Georgien Marked (5) _MG_2525 Georgien Marked (4) _MG_2525 Georgien Marked (3)En dame med overskæg, en mand med en lunken øl og selvfølgelig en ældre herre der ser nærmer på en slangebøsse.

_MG_2525 Georgien Marked (2) _MG_2525 Georgien Marked (1)
Medaljer fra den røde hær og… ligner Kirsten og Pernille ikke lige to piger, der godt kunne bruge en jagttrompet? Selvfølgelig gør de det! Mellem store mængder ragelse gemmer der sig alligevel også en enorm nostalgi og gode historier fra dengang Georgien var en del af Sovjetunionen.
Til alle der vil på en anderledes og spændende storbyferie med overflod af hygge, god mad og kolde øl, kan vi roligt anbefale Tbilisi.

Tak fordi du læste med!

Reklamer
Dette indlæg blev udgivet i Georgien, Mellem Øst og Vest og tagget , , , , , . Bogmærk permalinket.

Et svar til Tbilisi – En hovedstad i særklasse

  1. Anne Marie siger:

    Kære Pernille og Thomas
    For et par uger siden faldt jeg tilfældigt over jeres blog, og jeg har nydt at læse om jeres rejse og alle jeres fantastiske oplevelser – ikke mindst fra de steder, som jeg selv har besøgt rundt om på kloden.

    Også skønt med jeres seneste indlæg om den dejlige by Tbilisi.
    Hvis I har lyst, må I gerne kigge forbi på vores blog og se, hvad vi skrev efter et besøg i Georgien i 2013. Der er både et indlæg om selve turen og et om al den skønne mad vi spiste.

    http://annemarieograsmus.blogspot.dk/2014/06/georgien.html
    http://annemarieograsmus.blogspot.dk/2014/06/spise-med-price-pa-georgisk.html

    Fortsat god rejsevind
    Anne Marie

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s