Nordamerika

Første rejseberetning – om at købe en bil (eller to)

Efter at have glædet os til vores rejse, i hvad der føltes som uend elige tider, var det en stor forløsning af flyve over Rocky Mountains og med bankende hjerte og propper i ørerne lande i Vancouver.

Vi havde regnet med hurtigt at finde en bil og så komme afsted – ud i vildmarken. Men som skæbnen har det med at gøre, når man mindst venter det, spillede den os noget af et puds. Vi har nu været i Vancouver i 6 dage (et par stykker mere end planlagt!) Til gengæld har vi i mellemtiden ejet to biler, mødt et hav af fantastiske mennesker og fået mere hjælp, end vi turde drømme om. Nu er den store dag så kommet, og når vi vågner i morgen, kører vi mod færgen og sejler til turens anden destination – Vancouver Island.

Vi har boet hos udenlandsdanskeren Lisbeth og hendes familie, og det har været fantastisk at blive modtaget med så åbne arme og så stor gæstfrihed (tusind tak, skal der lyde). Når det er sagt, er det historien om vores to biler, vi vil fortælle om, for det har været noget ud over det sædvanlige..

Vi havde fundet en Mazda, som vi syntes lød lovende, på den nordamerikansk udgave af Den Blå Avis (Craigslist). Vi havde en smule hævede øjenbryn, da vores indledende sms-udveksling med ejeren aldrig kom op på mere end enstavelsesord, og han ikke ville give os adressen før vi var på hans vej. For at gøre en lang historie lidt kortere, var det, efter vi var blevet mødt af en fordrukken russer i hoveddøren, (bare rolig, vi var LIGE ved at gå) en ung og utrolig sympatisk fyr, der kom snigende op til hoveddøren. Bilen vi havde set på nettet var der ikke, men holdt hos hans far “He was supposed to bring it back last night, dammit,” et hurtigt blik rundt i indkørslen, og han spurgte os henkastet, om vi ville prøve hans anden bil. Vi kiggede mistroisk på hinanden, og så tilbage på den møg beskidte Mazda. “I’ll wash it for you“, samt et nedslag på 200 dollars, og vi var på prøvetur. Efter at have overbevist hinanden om, at det var en ok bil, samt et opkald hjem til DK for at få vejledning af Pernilles far (Du skylder en øl, Henning!), slog vi til og købte bilen. Derefter gik turen til Autoplan, hvor vi tegnede forsikring, og fik skrevet under på det nødvendige – videre til en miljøvenlighedstest, som vi dumpede med bravour, og tilbage for at tegne en “I-har-dumpet-testen-og-får-en-midlertidig-og-dyr-forsikring”. Men så var vi også endelig de stolte ejere af vores bil.
Lykken varede lige præcis en indkøbstur, for da vi igen drejede nøglen, var det som om, der manglede noget – nå ja, lyden af en spindende motor… SHIT! Paniske ringede vi til den unge fyr, vi havde købt bilen af – han fik et lift af en anden fyr, og efter at havde kæmpet en brav kamp, måtte vi give op. Der blev ringet til en lokal mekaniker, og da alle aftaler var på plads, blev vi sat af ved togstationen. Skuffede tog vi hjemad og afventede at høre nærmere.
Tre lange dage skulle der gå, før vi fik det endelige svar – “This car is never gonna make it to Mexico, you’ll be lucky to get to the US border.” Bum. Der var ikke meget af rafle om, og vi måtte ringe til sælgeren og spørge, om han måske ville hjælpe os med at finde en anden bil, og evt. skaffe lidt mønt for vores nyligt erklærede skrotbunke. Til vores store forbløffelse, og for endnu en gang at understrege, at vi har mødt nogle skønne mennesker, var der ingen tvivl at spore i hans stemme: “I feel so bad about this, guysI guess I’m gonna have to give you my other car.” To minutter senere ankom han i taxa, og ti minutter senere fik vi nøglerne til den bil, vi oprindeligt havde set på nettet. Den blev tjekket igennem af mekanikerne, og da den fik grønt lys, kunne vi omfavne hinanden og genoptage drømmen om at køre fra Alaska til det sydligste punkt i Sydamerika.
Bilen klarede turen hjem, og vi beder alle om at krydse fingre eller medtage den i aftenbønnen. Vi har lyst til at slutte af med et “og de levede lykkeligt til deres dages ende“, men vi må hellere vente til, vi i det mindste er kommet ud af byen.

IMG_0021 Bilkøb
Han vaskede bilen som lovet 🙂 Hvis du vil se lidt andre billeder fra vores ophold i Vancouver, kan du klikke ind under fotogalleri. Skriv endelig en kommentar, del vores side eller gør, hvad du har lyst til.

Dyt dyt fra Thomas og Pernille

Reklamer

2 svar til Nordamerika

  1. Camilla HK siger:

    Hey Folks!
    Godt at høre fra Jer, og at startskuddet er gået sådan nogenlunde….og hva’, lidt udfordringer skal man jo have, ellers ville det jo ikke ligne en jordomrejse på de ukendte marker 🙂
    God vind til Mazdaen og Jer..! 🙂

  2. Pia Severin Valentine siger:

    Dejligt at læse jeres beskrivelser. Hold op hvor er I gode til at skrive og beskrive. Og sikke skønne billeder. Rigtig god tur og jeg glæder mig til næste rejsebeskrivelse og har klikket på ‘Follow’ 🙂 Og nogle dejlige billeder. Kærlig hilsen Pia

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s